En billedbog af en dansk debutant. Historien fortæller om en ganske almindelig lille landsby, hvor alt er såre godt bortset fra, at folkene ryster af skræk for vilde dyr, røvere og banditter,krig, drager, trolde og andre farlige væsener. Til sidst vover de at anråbe guderne om hjælp, Jordguden, Havguden og Himmelguden. Guderne bygger dem en høj mur om landsbyen, så intet udefra kan nådem. Men landsbyens beboere opdager, at de lurende farer og solskin og fuglesang er bedre end total tryghed i isolation og kedsomhed. De anråber endnu en gang de frygtelige guder om hjælp, altbliver som før, men folkene i landsbyen er blevet en smule klogere. En dejlig lille fabel, god som udgangspunkt for en snak om tryghed og angst og det at turde leve livet. Teksten er skrevet i etmundret, humoristisk sprog bygget rytmisk op med gentagelser. De sort/hvide tegninger på hver af bogens højre sider er enkle i udtrykket tegnet i en karikeret streg vekslende mellemnaiv-naturalistiske og surrealistiskebilleder. Forfatteren udnytter billedet fremragende til at understrege elementerne i fortællingen. En forf./ill. der mest af alle minder om Gunnar Berefelt,men er langt mere lettilgængeig end denne. For de 3-7 årige.