Islandske forbrydere

Munter, fabulerende fortælling om livet blandt folk og genfærd i den lille fiktive islandske fiskerby Tangavik i 1800-tallet. Til læsere af nordisk litteratur med mod på lidt krævende læsning.

Blandt indbyggerne er der forbrydere, men de stjæler fra de rige og giver til de fattige. Dem kalder fortælleren kongelige forbrydere og reflekterer gennem romanen over, hvad en forbrydelse egentlig er og over forbrydelsernes betydning for samfundets udvikling. En række skæbner flettes ind i hinanden som den halvgamle fisker Olí, der blev blind under pestepidemien. Han får foræret den unge, forældreløse Jóna som tjenestepige, og samfundet har løst to problemer. Spøgelser som Eirikur, der omkom af kulde efter at være blevet afvist på en gård, spiller ind i mange af skæbnerne. Til sidst lægges der op til en fortsættelse.

Forfatteren er en fremragende fortæller og har greb om sit stof. Heldigvis, for der springes hele tiden i tid og mellem personerne samtidig med at fortælleren kommenterer og starter samfundskritiske diskussioner. Det er en skrøne / sagalignende fortælling med stor mundtlighed og megen fornøjelighed. Personernes karakteristiske træk gentages og uddybes gang på gang, så de til sidst fremstår levende og interessante.

Forfatterens Islandske kongerHimmerlandshistorier. Bind 1Islandske konger foregår også i Tangavik og har samme opbygning. Han er inspireret af Halldór Laxness, der også citeres i romanen, mens genren kan minde om Himmerlandshistorier Forfatterens Islandske konger foregår også i Tangavik og har samme opbygning. Han er inspireret af Halldór Laxness, der også citeres i romanen, mens genren kan minde om Himmerlandshistorier Islandske kongerForfatterens foregår også i Tangavik og har samme opbygning. Han er inspireret af Halldór Laxness, der også citeres i romanen, mens genren kan minde om Himmerlandshistorier .

Læs hele vurderingen