Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jackie bytter pony


Beskrivelse


Jackie's jalousi kender ingen grænser, da veninden Babs udtages til at ride Misty i årets landsjuniorstævne. Til gengæld får Jackie uventet chancen for at repræsentere den berømte Starfamilie i en anden konkurrence.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Jackie og kusinen Babs, begge knap 14 år har hver sin pony. I sommerferien, som B. tilbringer hos J., bliver B. udtaget til landsjuniorstævne i terrænspring, og det endda på J.s hest Misty,fordi J. er faldet for aldersgrænsen. Hun bliver utrolig jaloux, men det hjælper, da hun uventet udtages som reserve i næste aldersklasse og her skal hjælpe den berømte Stor-families springhold.Desværre laver hun under træningen mange fejl, men på selve løbsdagen bliver hun p.g.a. endnu en fejl nødt til at ride sin egen Misty, og Stor-holdet vinder. Alt ender således godt, hvad man ogsåkan læse på bogens bagside. Miljøet er engelsk middel / overklasse og fjernt fra danske forhold, og sproget og dialogerne virker omstændelige, men uden tvivl vil mange hesteinteresserede piger fraca. 12 år finde bogen dejlig, selv om Jackies fejl virker meget overdimensionerede. Bogen har ingen anvendelsesmuligheder i undervisningen og må betegnes som ren triviallitteratur.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lisbeth Hagelberg

d. 18. dec. 2018

Uden kendskab til de øvrige 12 i serien springer man ubesværet og let ind i Jackies og veninden Babs hesteverden. Jackies liv er ved at nå depressionernes grænser, fordi Babs, til enspringkonkurrence, bliver udtaget til at ride på Jackies egen elskede pony, Misty. Jackie selv er for gammel til at deltage, men får så chancen til at være reserve på det berømte Starhold i enældre klasse. Mange besværligheder og mange nederlag, skænderier og ærgelser skal hun igennem inden hun ved selve konkurrencen gør en flot figur og er med til at ride sejren hjem. Handlingen ermeget tyndbenet og forudsigelig. Persontegningerne er utrolig klicheprægede og miljø- og samfundsbeskrivelsen er lig nul. Alt henstår i de sorte og hvide farver, og de personer, der havde en albuei siden på Jackie, kommer selvfølgelig til fornuft ved bogens slutning, og takker hende for hendes dygtighed, udholdenhed og flotte indsats. Dette er hestetriviallitteratur med blomstrendeklicheer, en tynd, triviel, sødladen ogforudsigelig handling, der bestemt vil blive slugt af hestetossede piger fra 10 år. Omslag i samme stil som indholdet af Birgit Helen: glanspapiragtigt,intetsigende, holdningsløst.