Den engelske forfatter Terry Pratchett er kendt for sine meget humoristiske fortællinger, hvor fantasien og det fantastiske spiller en væsentlig rolle. Tænk bare på den meget morsomme trilogiom Gnomernesflugt eller kampen for det gode i gulvtæppernes fauna, Tæppefolket fra 1993.1 sin nye bog er det vores nærmeste historiske rødder, der er hovedtemaet, nemlig i form af de døde på enforsømt kirkegård i en engelsk industriby, hvor industrien langsomt, men sikkert må vige pladsen for store forretnings- og kontorcentre. Kirkegården er det næste sted, som står for tur. Den12-årige Johnny opdager, at han både kan se og tale med de døde, og sammen med tre kammerater bliver han nu talsmand for dem og et formidabelt oprør tager form. Dette meget utraditionelle oprør erbeskrevet med både humor og fantasi, ikke mindst lykkes det Pratchett at levendegøre de døde på en meget håndfast og morsom måde, men også forholdet mellem de fire drenge er godt beskrevet,specielt deres indbyrdes dialog ermeget vellykket. Som altid i Pratchetts bøger er der velmente spark til dagens samfund, eksempelvis får skolernes projektopgaver et herligt hip med på vejen. Viskal kende vores historiske baggrund, ikke for de dødes skyld, men for vores egen, er Pratchetts ærinde og det fortæller han så, på en måde så alle fra 12 år og op kan være med.