Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jules Vernes Jorden rundt i 80 dage


Beskrivelse


London 1872. For at vinde et væddemål indgået i den fornemme Reformklub, skal den engelske gentleman Phileas Fogg og hans tjener Passepartout rejse hele jorden rundt på kun 80 dage.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 23. okt. 2014

London, 1872. En hæsblæsende jordomrejse i kapløb med tiden begynder for den unge Phileas Fogg. Med sig har han et kompas, et spil skak og sin mexicanske tjener, Passepartout. For læsere på 10-14 år med en eventyrer i maven.

For at vinde et ærefuldt væddemål må Phileas Fogg og hans tjener Passepartout rejse jorden rundt på kun 80 dage. Ruten er planlagt i mindste detalje, men den lumske albino Indigo Moon forsøger at spænde ben for de to rejsende. Dertil kommer en række uforudsete begivenheder, som blandt andet omfatter en ballonfart, en orkan til søs, en tur på elefantryg, og et indianeroverfald. Undervejs får de to rejsefæller selskab af den unge, smukke og gådefulde kvinde Aouda. Bortset fra den kulørte forside er bogen Ikke illustreret.

Reuter formår virkelig at gøre denne klassiske fortællingen vedkommende for en moderne læser. Sproget er sprudlende og let krydret med enkelte engelske passager. Korte og vel afpassede kapitler. Teksten er sat i læsevenlige typer. Persongalleriet er gjort levende og handlingen bliver aldrig kedelig eller langtrukken. En fornøjelse at læse eller genlæse.

For ægte Phileas Fogg fans kan det anbefales at gøre rejsen efter i spillet "80 days", der kan downloades i App Store. Andre klassikere i serien "Gyldendals udødelige" i nyfortolkning kan anbefales, fx Jack Londons Ulvehunden på dansk af Kim Langer.


Weekendavisen

d. 23. jan. 2015

af

af

Anne Knudsen

d. 23. jan. 2015