Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kissed by an angel - til døden os skiller


Beskrivelse


Fantasy. 17-årige Ivy tror på engle. Men da hun mister sin store kærlighed, Tristan i en dramatisk ulykke, mister hun troen. Tristan må undrende sande, at han nu er blevet en engel, hvis mission er at beskytte Ivy.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2014

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. nov. 2014

De 3 første bind i en romantisk og spændende serie for unge om engle og en kærlighed, der er større end døden. Fra 13-16 år.

17-årige Ivy er en tilbageholdende, smuk pige, som altid har troet på engle. I "Til døden os skiller" forandres hendes liv for altid, hendes mor bliver gift med en stenrig mand og hun bliver forelsket i Tristan, som dør i en tragisk ulykke. Ivy mister troen på alt, selv på engle. I "Kærlighedens magt" forsøger Tristan, som nu er en engel, desperat at trænge igennem til Ivy for at advare hende, om at nogen vil myrde hende. I "Soulmates" tror alle, at Ivy er blevet sindssyg, men Tristan får med sine engle-kræfter til sidst overbevist alle om, at Ivy er i stor fare. Den engelske serie er på bestsellerlister i hele verden og der er udkommet yderligere 3 bind. Serien skal læses i rækkefølge.

Serien indeholder både romantik, spænding, engle og dark fantasy-elementer, hvilket bliver lidt trivielt i starten. I løbet af bind 2 sættes tempoet dog op, og serien bliver en rigtig page-turner. De smukke forsider sætter stemningen for serien.

Der udkommer rigtigt mange serier om engle og denne kan fx sammenlignes med Unearthly. [Bind] 1Unearthly. Bind 1 : Kald mig engel.