Bogen kan anvendes i ungdomsuddannelserne til periodelæsning og er for litteraturhistorisk interesserede, men den kan også blot læses om en ung piges og kvinders muligheder i datidens samfund.
Vi møder den 16-årige Elisabeth Olivarius, som er datter af en grosserer og en bekymret moder, der har som sit højeste ønske at få datteren godt gift. Ved et bal møder Elisabeth to forskellige mænd, der kommer til at præge hendes liv, nemlig kunstmaleren Brandt og den velhavende konsul Bjerring, som hun bliver gift og får børn med. Det bliver til en mènage á trois på godt og ondt. Den unge piges svingende stemninger og had/kærlighed til sine forældre er mønstre, hun tager med ind i sit ægteskab. Til trods for at forfatteren ikke undlader at kommentere hovedpersonernes adfærd er sproget levende og åbner op for kvindens indre spændinger, kontraster og temperament. Olivia Levison (1847-94) var skribent på Politiken, aktiv i kvindebevægelsen og Sædelighedsfejden. Hun skrev også under pseudonymet Silvia Bennet.
Romanen udkom i 1887 og er altså nu igen tilgængelig. I stil og indhold minder den om Herman Bangs og Amalie Skrams uforglemmelige kvindeportrætter. I nyere tid har også Jette Kaarsbøl i Den lukkede bog, 2005 skrevet om samme tema.
Det følsomme og let depressive kvindeportræt á la Madame Bovary på dansk gør fortiden med kvindernes begrænsede valg og muligheder levende. Udviklingsromanen er blevet kaldt et hovedværk i dansk naturalisme og er heldigvis nu igen tilgængelig.