Naturligvis skal alle, der stadig holder meget af skandinaviske krimier, også lige prøve denne; men de vil så opleve, at der er et ekstra twist: der er samtidig tale om en elegant psykologisk thriller. Læseren skal lige være forberedt på, at slutningen er en rigtig cliff-hanger, vi får først slutningen i næste bind, eller måske i bind 3.
Her er et nyt svensk thriller-par, Eriksson er bibliotekar, Sundquist skulptør, og de spiller i samme punkband. Generelt handler romanen om misbrug af børn. Børn, der skades for livet og som voksne får voldsomme psykiske lidelser. Vi starter i Stockholm, hvor den ene hovedfigur, kriminalkommissær Jeanette Kihlberg har sager med forsvundne drenge, hvor ligene dukker op i maltrakteret tilstand. Parallelt optræder historiens anden hovedskikkelse, psykoterapeut Sofia Zetterlund, der har 2 klienter med grufulde barndomsoplevelser. En yngre kvinde, Victoria Bergmann, er blevet misbrugt af sin far, og unge Samuel er tidligere børnesoldat fra Sierra Leone, hvor han har deltaget i så voldsomme handlinger, at han som Victoria har udviklet store personlighedsforstyrrelser. Der skiftes effektfuldt fortællevinkel fra kapitel til kapitel, fra morderen til politikvinden og til psykoterapeuten, som også har lig i lasten. Historien er velfortalt, spændingen stiger, er alt mon, som vi tror? Og så er bogen slut.
Minder om Stieg Larsson med et bedre sprog og måske Lars Kepler.
Det er grufulde ting, denne historie handler om, men næste bind vil blive ventet på med længsel.