Bøger / skønlitteratur / roman

Læretid


Beskrivelse


Den unge Erik glæder sig til at blive færdig med sin uddannelse til murer, så han kan tjene penge til en motorcykel. Han har været kæreste med Hanne i et par år og de regner med, at de om nogle år skal giftes. Men da Erik er til en fest alene, indleder han et forhold til en anden sød pige Emilie, som medfører at hun bliver gravid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 21. dec. 2010

Letlæsningsbog for voksne og unge læsesvage læsere og for indvandrere, der skal lære dansk.

Året er 1960 og den unge Erik glæder sig til at blive færdig med sin uddannelse til murer, så han kan tjene penge til en motorcykel. Han har været kæreste med en sød pige Hanne i et par år, og de regner med, at de om nogle år skal giftes. Men da Erik er til en fest alene, indleder han et forhold til en anden sød pige Emilie, som medfører, at hun bliver gravid. De to piger kender ikke til hinandens forhold til Erik, og problemerne vokser for ham, da også Hanne bliver gravid. Heldigvis viser hans familie sig ansvarlig og hjælper de unge. Den enkle handling følger Erik og hans tanker om hans nuværende problemer og fremtid, mens der desværre ikke er en nærmere belysning af pigerne og deres vanskelige situation. På den måde virker historien mindre vedkommende. Den er inddelt efter tidsperioder og teksten er skrevet i overskuelige mindre afsnit med korte sætninger.

Bogen tilhører letlæsningsserien Læseværkstedet, der er inddelt i fire sværhedsgrader. Denne titel er placeret i den tredje gruppe, som er den næst vanskeligste kategori.

Letlæsningsbog med en spændende og tidstypisk handling der beskriver nogle af de problemer, der i 1960'erne kunne opstå i unges forhold, når en ung mand ikke tog ansvar for sine handlinger.