Lea og Leo leger fangeleg, mens Leas kat får øje på en fugl højt oppe i et træ. Mis springer efter fuglen, fuglen flyver, men mis bliver siddende i træet. Mis tør ikke komme ned. Kan Leo og Lea hjælpe? Fra 7 år.
Denne titel udkommer i Elixums letlæsningsserien for børn mellem 6 og 13 år. Bøgerne går fra niveau 0 til niveau 6. Denne er i "Elixum. Niveau 1 - orange". Bagest i bogen forklares niveauerne med farver og farvede læsebriller, og man får en beskrivelse af, hvad lix er. Desuden fortælles lidt om selve ideen bag forlaget. Teksten er skrevet med én- og tostavelsesord, hvor en del er lydrette, og en del ikke er lydrette, nogle gange med to eller tre konsonanter i begyndelsen af ordet.
En fin lille letlæst bog. Mange børn vil kunne genkende historien om en kat, der sidder højt i et træ, og hvem vil ikke gerne være den, der tør klatre højt op? Illustrationerne passer med sine lidt retro-agtige tegninger og jordfarver meget fint til fortællingen, og giver både stemning og understøtter læsningen. Bogens forside antyder fint historien, men det kan være lidt svært at forstå det orange mærke med niveau. Hvad betyder 7-tallet, og hvorfor er læsebrillen ikke orange, men hvid? Kan let indgå i guided reading, som der også nævnes sidst i bogen.
Læs om en kat, der driller en hund i Villy og VapsValde & Krista - da Pia fik kat eller om pige, der må få en kat i Valde & Krista - da Pia fik katLæs om en kat, der driller en hund i Villy og Vaps eller om pige, der må få en kat i .