Bøger / skønlitteratur til børn

Lise kommer til hjælp


Beskrivelse


Billedbog. Ællingerne Pip og Lise og deres ven kyllingen Mille leger, men da ællingerne hopper i vandet og Mille følger trop, bliver legen farlig. Men Lise er en helt og redder Mille.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ulla Møller

2007

Endnu en flot billedbog, den sjette i rækken, om ællingen Lise. De yngste kan også møde Lise og hendes venner i nogle papbøger, men det store billedbogsformat yder historierne fuld retfærdighed. Som i de øvrige bøger om Lise er temaet hjemme, ud i den farefulde verden og hjemme igen i trygheden hos mor, et tema børn fra 2 år meget let vil kunne genkende. Teksten er kort og let at forstå, alligevel rummer historien en elementær spænding, hvor idyl udvikler sig til dramatik, hvilket understreges når der bliver leget med typografien. Illustrationerne er ekspressive og meget stemningsskabende. De er udført med brede penselstrøg i kraftige farver med omgivelsernes dybblå og Lises lysende gule som kontrast, og farvevalget bidrager i høj grad til at skabe historien. Ingen kan være i tvivl om, at farerne lurer i de lilla skygger og at trygheden findes i hønemors gyldentbrune fjerdragt. Lise og hendes ven Pip har mødt en ny legekammerat kyllingen Mille. Hun er med på den værste, rapper, spiser andemad og følger Lise og Pip i tykt og tyndt. Men da ællingerne springer ombord på en træstamme, og Mille lidt nølende følger trop, er det ved at gå galt, for Mille kan ikke svømme. Heldigvis er Lise en modig ven, der redder Mille op af vandmasserne - en sekvens der bliver fortalt med et imponerende billedsprog. Godt hjemme igen beslutter de tre venner, at de næste dag vil lege kyllingelege.



Informationer og udgaver