Denne roman starter med, at hovedpersonen, en mand sidst i trediverne, er blevet alene tilbage i familiens hus, mens kone og børn er taget på ferie. Han har bygget beskyttelsesrum i baghavenog vil nu lægge sidste hånd på værket. Uheldigvis går sikkerhedslemmen i baglås, og han er spærret inde med 9 uendelige dage foran sig. Sideløbende med denne handling, der snart får mareridtagtigkarakter, vender forfatteren tilbage til de 9 måneder, hvor manden blev til, ligeledes spærret inde - i sin mors liv. De to planer har ikke meget med hinanden at gøre i de første kapitler, mensmelter dog sammen til slut, hvor manden er ved at gå i opløsning af angst og på en måde genoplever fødslen. Det er en skildring af en typisk, noget afstumpet, traditionel mand, hvis liv erdomineret af krigsangst. Mest vedkommende er de tanker og følelser, som indespærringen vækker til live i ham, mens foster-oplevelses-skildringerne virker konstruerede og er skrevet meget patetisk.Sammenstillingen af handling,fostertilværelse samt omtalen af mandens »livmodermisundelse« går imidlertid ikke op i en højere enhed; forf. har villet for meget. Hovedpersonen er dog skildret medpsykologisk indsigt, og den påtrængende krigsangst gør bogen aktuel i dagens krigs/freds-debat.