Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Masterplanen


Beskrivelse


Science fiction. I en ikke så fjern fremtid lykkes det vennerne Niels og Frederik at forpurre planerne om skabelsen af et totalitært forbrugersamfund ved at hacke sig ind i systemet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2002

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 26. aug. 2002

Gymnasiekammeraterne Noller og Frede lever i et forurenet og højteknologisk, totalitært fremtidssamfund, KapitalLandet, hvor Kartellet forsøger at ensrette menneskene med det formål at få dem til at konsumere mest muligt. Denne fagre nye verden er nærmest kasteopdelt og reguleret af regler og kontrol på næsten alle områder. Tilfældigvis hører Noller om en plan, Masterplanen, der skal styre det enkelte menneskes fremtid. Sammen med computereksperten, Sølle, tager drengene kampen om mod ensretningen, der har Fredes far som en væsentlig bagmand. Det bliver en spændende og farefuld mission, der involverer flugt, voldsomme optrin og opfindsomhed, inden den endelige konfrontation med Kartellet. Det er en tankevækkende og til tider ganske spændende roman, der bl.a. har samfundsaktuelle temaer som genteknologi, manipulation, miljøproblemer og privatforbrug som livsindhold på programmet. Bogen afsluttes med et uddrag af første Masterplan, der omtaler skabelsen af konsum. Teksten kan selvlæses fra 5.-6. klassetrin, men bogen henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser, hvor den dels kan anvendes til selvstændig læsning og dels på klassebasis som fælles udgangspunkt for diskussion.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2002

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 26. aug. 2002

Denne nye science fiction roman for unge af debutanten Rune Homann foregår i en (måske) ikke så fjern fremtid. Vi hører om de to venner Niels og Frederik, der begge går i gymnasiet. Befolkningen er blevet delt op i tre hovedgrupper: Looserne, InBetweenerne og Winnerne. Frede er en Winner, hvis far med det sigende navn Cong Sumersen er et eller andet højt på strå, mens Niels er en InBetweener. På grund af forurening og et ødelagt ozonlag er det farligt at opholde sig udendørs uden beskyttelsescreme, og hele tilværelsen i det nøje kontrollerede samfund handler om konsum og intet andet. De to drenge får opsnuset en endelig Masterplan for et totalt konsumsamfund, hvor alt, hvad der kan distrahere fra forbrug, er udslettet. De to drenge formår til slut at forhindre gennemførelsen af denne Masterplan ved at lade computernørden Sølle hacke sig ind i systemet. Vi får et rimeligt dækkende portræt af de to drenge, mens de øvrige personer fremstår lidt skabelonagtige. Bogen er velskrevet, fyldt med replikker og ganske let at læse. Vrængbilledet af vore dages forbrugersamfund er også ret så godt beskrevet og fundet på og let at gennemskue. Alt i alt en rimelig spændende samfunds-kritisk/satirisk sf-roman til selvstændig læsning fra ca. 12/13 år.



Informationer og udgaver