Bøger / skønlitteratur / roman

Min mors cykel : en fortælling fra sidste århundrede


Beskrivelse


En familieroman om forfatterens mor, hendes skæbne under besættelsen, hvor hun bliver fængslet og sendt til Tyskland, og hendes samliv med en jødisk mand som hun vender hjem til og lever et langt og lykkeligt liv sammen med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2005

af

af

Helle Winther Olsen

d. 14. juni 2005

Forfatteren er lektor og har tidligere udgivet 3 bøger med læsninger i danske forfatterskaber. Denne lille fortælling går en helt anden vej, idet den knytter sig til forfatterens eget liv og er et forsøg på at bringe klarhed over morens historie - primært den del der falder sammen med besættelsen. Den udspringer af den situation, mange vil kunne genkende, at pludselig er det blevet for sent at spørge ind til de nærmere detaljer i en aldrende far eller mors liv. I dette tilfælde kommer først senilitet og senere døden i vejen, og der var så mange episoder man gerne ville have kendt nærmere til. På baggrund af dagbogsoptegnelser og breve rekonstrueres glimt af en yngre, stærk og handlekraftig kvinde, der under besættelsen møder en noget ældre, gift mand af jødisk afstemning. Det er jo en urolig tid, moren bliver pga en enkelt uoverlagt handling fængslet og sendt til Tyskland, og faren lader sig i al hast døbe d. 3. oktober 1943. De og kærligheden overlever, og de bliver gift og får et langt liv sammen. Der er kommet mange beretninger om dagliglivet under besættelsen, og denne føjer sig lidt anonymt ind i rækken. Ikke at den på nogen måde er dårligt skrevet eller meget privat, men vi kommer bare ikke tæt nok ind på personerne til at de rigtigt fæstner sig. Bogen vil vække mest interesse hos personer tæt på familien.



Informationer og udgaver