Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mørkets tid


Beskrivelse


Fantasy. "Mørket" har sænket sig, stjerner dør og drager går i dvale, og hvor en umiddelbar uanselig tidligere slave drager ud for at opfylde en profeti om at den som kan se i mørket kan bringe solen og lyset tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 29. apr. 2013

Målgruppen er bred blandt de mange læsere af fantasy. Fra og med ca. 12 år.

Debutroman af Hans Henning Pedersen (f. 1991). I en fantasyverden, der på nogle områder ligner den virkelighed, vi tror vi kender, men hvor alt har et pirrende twist af noget måske truende anderledes, sænker mørket sig ubønhørligt og en gold trøstesløs periode, der måske skal vare hele 100.000 år, begynder. Det er en verden, hvor stjerner dør, drager går i dvale, troldmænd profeterer, og de uhyggelige "mørkevæsener" regerer. Håbet fødes som så ofte i fantasy af én af dem, ingen umiddelbart regner med. En tidligere slave, der har den evne at kunne se i mørke. Sammen med en deling soldater drager han ud for at måske opfylde en profeti om, at den som kan se i mørket kan bringe solen og lyset tilbage. Frisk bud på dansk fantasy, hvor jeg fornemmer en tydelig fascination af genren, vellykket forløst af entusiastisk fortællerglæde.

Jeg kom til at tænke på bøger af Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl, selvom en debutant naturligt nok endnu mangler rutinen til helt at nå niveauet hos disse to, men han viser bestemt gode takter.

Absolut vellykket fantasy med et pænt potentielt publikum på alle biblioteker. Kan formidles til større børn og unge.