Nat i Venedig : skuespil

Det er nu 66 år siden Pirandello sendte sine seks personer ud for at søge en forfatter - og på mange måder er de i slægt med de seks personer, Dalager samler en nat i Venezia for vel hundredeår siden. - Uden at være et kunstnerdrama er skuespillet alligevel et stykke af vejen et spil om og med kunstnere, således optræder Johannes Jørgensen umaskeret og hyppigt citerende egne værker -og Georg Brandes 'forklædt' som en hr. Berger. - Stykkets 'setting' er original og god: en gårdhave en nat under karnevallet, der koger udenom, mens de agerende, ja, netop: agerer. De spiller,prøver kombinationer af, hele tiden vidende om, at de er med i et spil - de kunne gå når som helst men noget i spillet holder dem tilbage. Et spil, som også publikum mindes om: der er en delanti-teater-effekter i stykket. Hvor stærk skal en forandring være for at sætte sig igennem, spørger stykket. Men desværre bliver der ikke rigtig et vedkommende svar ud af det. Dertil er stykketfor stift, for 'tænkt', der erfor mange ord, for megen kombineren rundt på stedet uden at fænge. En aften i Hamborg, som stykket sammen med Morgen i Århus (ej udg.) danner trilogi med, fungeredebedre end dette mellemspil.

Læs hele vurderingen