"Albummet er indspillet i et lokale, der lå over en natklub, og underboens pumpende bas har inspireret bandet til at forsøge at udpumpe pumperiet. Det kan høres på højstemte festsange som From the Night, This Is the Last Time, Are You OK?, den afsluttende No One Is Lost og Trap Door, der lyder som et møde mellem Morrissey og Drive-soundtracket. Det hele er dog ikke en stor diskofest, for Stars smækker stadig fine lavmælte sange sammen, og her er de bedste sange dem, som bandets Bernard Sumner-klingende mandelige sanger Torquil Campbells synger, frem for bidragene fra bandets anden vokalist Amy Millan, der lyder som en kedelig udgave af Rilo Kiley".