Endnu et følsomt kvindeportræt føjes med denne bog til Aase Hansens lange række af kvindeskæbner. Hovedpersonen er den unge stud. jur. Margit, der under et kort ferieophold i Paris møder den mand, som hun kan elske fuldt og helt. Forholdet varer kun kort, men smerten og længslen bliver langvarig, indtil Margit når det punkt, hvor hun kan resignere. Romanens handlingsforløb er langstrakt, idet der indfældes en del for handlingen uvæsentlige strejf fra moderens og hendes veninders liv.