Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Oliver Twist


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En forældreløs dreng får en grufuld opvækst på et fattighus i England i forrige århundrede og flygter til London, hvor han falder i kløerne på en tyvebande.

Indhold

1. danske originale udg. udkom 1840


Anmeldelser (24)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

2008

Endnu en forkortet og bearbejdet udgave af den film- og musical-aktuelle klassiker. Bogen kan læses af børn fra ca. 12-årsalderen, men henvender sig primært til læsesvage unge og voksne, der ønsker at stifte bekendtskab med en af Dickens' mest berømte romaner. Også velegnet til oplæsning.

Kirsten Andersen har tidligere bearbejdet klassikere, fx Aladdin og Kongens fald. I denne udgave har hun valgt at lave resume af udvalgte passager, hvilket giver plads til afsnit med dialog og personbeskrivelse. Bogen er tro mod fortællingen om den forældreløse dreng, der skal så gruelig meget ondt igennem, inden retfærdigheden sker fyldest. Den indledes med en oversigt over de vigtigste personer i bogen med navn og en kort beskrivelse af dem. Sproget flyder let, men da bogen er uden illustrationer, kan teksten virke lidt komprimeret for nogle.

Der findes flere forkortede udgaver af romanen, senest den gennemillustrerede Dingo. Blå-udgave fra 2003, som henvender sig til læsere mellem 9 og 13 år. Den foreliggende udgave henvender sig primært til ældre læsere.

Den berømte klassiker er her taget under nænsom og kærlig behandling, så romanen stadig fremstår ganske helstøbt. Et godt tilbud til læsesvage unge og voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gudrun Møller (børn)

d. 18. dec. 2018

Klassikeren om den fattige Oliver Twist, som efter mange trængsler finder ud af sin herkomst og kommer til ære og værdighed, udkommer her i en bearbejdet og forkortet udgave. Sammenlignet medde øvrige udgaver af bogen, Gyldendal, Ungdommens og Haase, er denne den hidtil lettest tilgængelige. Selv om bogen er meget forkortet, er den dog stadig spændende, og bortset fra et parhandlingsspring, er der god sammenhæng i bogen, og det lykkes at rede de mange tråde ud. Sprogligt har bogen stadig en gammeldags tone og mange svære vendinger, men de mest indviklede ting er tagetud eller ændret. Det er dog alligevel en vanskelig tilgængelig bog, som først kan selvlæses fra ca. 12 år, men som til gengæld kan bruges til oplæsning fra 9-10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Erik Godske (skole)

d. 18. dec. 2018

På grund af en nænsom forkortelse og bearbejdelse er historien om Oliver Twist stadig en spændende og voldsom historie om et barn i fattigforsorgens klør i forrige århundredes England.Omskrivningen til et nutidtgt sprog har gjort den lettere at læse uden at ødelægge den sociale indignation og sammenhængen i historien, der som hidtil er en beskrivelse af Olivers opvækst omgivetaf onde og gode mennesker. Det er dog stadig en opgave at holde sammen på de mange personer. Læsningen lettes ved en markeret deling af lange ord og af en tydelig, åben typografi. De mangetegninger i datidens stil er medvirkende til at fastholde stemningen og til at levendegøre personerne og deres omgivelser. Bogen vil være oplagt til oplæsning i en 4.-5. klasse, hvor eleverne ogsågodt kan læse den selv.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gudrun Møller

d. 18. dec. 2018

Gads forlag udsender nu dette nye bind i klassikerserien. Samtidig hermed har serien ændret udseende med hensyn til format og udstyr således, at bogen nu fremtræder mere spændende ogindbydende. Oliver Twist har ikke tidligere været udgivet i denne klassikerserie, men den findes i andre udgaver, bl.a. Gyldendals udødelige, og i en stor udgave fra Hernov. Fortællingen om denstakkels forældreløse dreng, der må gå så meget ondt igennem, før hans fornemme herkomst afsløres, og han kommer til ære og værdighed, er en spændende historie, som i denne stærkt forkortede udgaveer bearbejdet til et enkelt og sikkert sprog, der har bevaret den ironiske fortællestil. Bogen har skønne gamle engelske illustrationer af Cruikshank, som på fremragende måde karakteriserer deforskellige personer. Som helhed er dette en fin, læseværdig og læsbar udgave af romanen, som vil kunne læses fra ca. 12 år. Bogen kan også anvendes til oplæsning fra ca. 10-års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1999

af

af

Lene Kristiansen

d. 27. okt. 1999

I serien Klassiske historier endnu en titel, skåret over samme læst som de øvrige – En verdensomsejling under havet (99/28), Robinson Crusoe (99/29) og p.t. 6 andre titler. En roman forkortet til det absolutte minimum, rigt illustreret og med seriens karakteristika og eneste plus: de historiske, sociale og kulturelle oplysninger der indleder, følger og afslutter historien. Også med Oliver Twist er der tale om en kraftig beskæring, hovedlinierne er intakte og i enkelte glimt lever historien, men ellers er resultatet hvad man kan forvente på så få sider. Skal historien om Oliver opleves efter fortjeneste og skal forordets ord om bogens "uforglemmelige skikkelser" have nogen sandhedsværdi må man ty til en af de større udgaver. Og gør man det vil de fleste faktuelle oplysninger, bogen her giver, være overflødige netop pga. Dickens indgående beskrivelser af de sociale forhold og datidens holdninger til moral, forbrydelser og fattigdom. Som indgang til skoleopgaver er der hurtig og overfladisk hjælp at hente, – ingen litterære oplevelser. Fra 11/12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1999

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 27. okt. 1999

Den rørende historie om den gode dreng Oliver er udsendt i mange forskellige udgaver siden den udkom i 1837. Forfatteren havde nok ikke kunnet forestille sig den sidst udkomne, som foruden en god gendigtning af selve historien, omfatter et fyldigt noteapparat til forståelse af tidsperioden og af enkeltheder i handlingen. Det er, hvad serien Klassiske historier tilbyder sine læsere, og det er en spændende fornyelse, som nok vil kunne skaffe børn fra omkring 12 år et første indtryk af den klassiske børnelitteratur. Serien omfatter indtil nu ni udgivelser, bl.a. En verdensomsejling under havet (99/28) og Robinson Crusoe (99/29). Vi kommer ind i historien gennem en flot indholdsfortegnelse, som også introducerer historiens hovedpersoner. Et forord om forfatteren og en side om børn og forbrydelser i den 19. århundredes England giver baggrund, nok mest til en voksen oplæser. Teksten er sat i to brede spalter og er rigt illustreret med lidt stillestående tegninger af Ian Andrew. I den brede margin er så yderligere illustrationer blandet med faktastof og bogen slutter med et opslag om versionerne på film og teater samt et godt kort over historiens London.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2001

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 11. juli 2001

En god og reel genfortælling af den gribende historie om hittebarnet Oliver Twist. Det må nødvendigvis blive en knap fremstilling, når en roman af det omfang kortes ned til ca. 100 sider med temmelig stor, letlæselig typografi og mange i øvrigt fine sort/hvid illustrationer. Men historiens væsentligste episoder er med, og hist og her dukker originalens tone frem. Den nedrige Fagin og Olivers grådige halvbror Monks er nogle af de skurke der gør livet hårdt for den gode og ærlige Oliver. Han må gå meget ondt igennem før han til sidst ved venlige og velhavende menneskers hjælp får et trygt og godt hjem. Historien har uden tvivl stadig appel til nutidens læsere, og i Maj Bylocks genfortælling kan elever fra 3. klasse få glæde af en rigtig god historie. Bogen kan også med fordel læses højt og eventuelt indgå i et dansktema om klassiske fortællinger, bl.a. sammen med de andre bind i serien Zoom ind klassiker.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2012

af

af

Rikke Bruun

d. 16. nov. 2012

Oliver Twist er en klassiker, som er udkommet i mange udgaver igennem mere end 150 år. Denne udgave er til dem, der gerne vil læse den uforkortede udgave i en ny oversættelse.

Charles Dickens skrev Oliver Twist som en føljeton i månedsudgivelsen "Bentley's Miscellany" i perioden februar 1837 til april 1839. Historien handler om den forældreløse Oliver Twist, der vokser op på fattiggården i en lille by udenfor London. Da han er 9 år gammel flygter han til London, og undervejs møder han drengen Jack Dawkins. Den unge uskyldige Oliver drages nu ned i Londons underverden og møder Fagin, der er den onde leder af en tyvebande. Bogen satte ved sin udgivelse fokus på gadebørn, børnearbejde og børns livsvilkår i lyset af en ny fattiglov. Bogen indledes med et forord af forfatteren.

Oliver Twist er som sagt udkommet i mange udgaver, siden den første gang udkom på dansk i 1845. Mange af disse udgaver er forkortede og bearbejdede alt efter målgruppe. Bogen er senest udkommet i uforkortet form i 1981 i en oversættelse af Eva Hemmer Hansen. I forhold til denne er sproget i nærværende oversættelse mere nutidigt både i ord og sætningsdannelse, uden at bogen mister sin autenticitet.

En nyoversættelse i et nutidigt sprog, der er tro mod tiden og sproget i en klassiker, der stadig har et publikum.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2019

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 3. maj 2019

Illustrerede fortællinger om Robin Hood og hans lystige svende, John Hawkins' rejse til Skatteøen, samt den forældreløse Oliver Twists møde med Londons lommetyve. Til højtlæsning for børn fra 7 år eller selvlæsning for børn fra 10 år, der har lyst til at kende litteraturens store fortællinger.

Tre klassikere i serien "Illustrerede klassikere". I "Oliver Twist" følger vi den forældreløse Oliver, der kommer til storbyen London og falder i kløerne på en bande lommetyve ledet af den lumske Fagin. I "Skatteøen" har drengen John Hawkins fundet et gammelt skattekort. Sammen med godsejeren Trelawney og andre gode (og knap så gode) englændere sejler han ud med skibet Hispaniola for at finde kaptajn Flints sørøverskat. "Robin Hood" er fortællingen om bueskytten Robin, der lever blandt de lystige fredløse i Sherwoodskoven. Her driver de gæk med den griske sherif af Nottingham og stjæler fra de rige for at give til de fattige. Illustrationer i farver.

Ser man bort fra at sproget ikke er sprudlende, og at der er flere korrekturfejl, så er her tre udødelige fortællinger som alle børn bør kende. Illustrationerne er stemningsfulde i deres skildringer af fortællingernes miljø, men gammeldags i deres stil.

Der er flere klassiske fortællinger til højtlæsning i Børnenes klassikereJules Vernes En verdensomsejling under havet, eller for selvlæsende børn i serien "Carlsens moderne klassikere", fx Jules Vernes En verdensomsejling under havetDer er flere klassiske fortællinger til højtlæsning i Børnenes klassikere, eller for selvlæsende børn i serien "Carlsens moderne klassikere", fx .


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Erik Godske

d. 19. dec. 2018

Den gamle engelske roman er blevet ret kraftigt bearbejdet for at bedre dens læselighed, og det må siges at være lykkedes på en sådan måde, at den særlige stemning ikke er gået tabt. De mange barske, rørende og dramatiske optrin står i deres fulde kraft, men de mange tætskrevne sider kan stadig få en mindre læselysten ungersvend til at miste modet, selv om de hist og her bliver afbrudt af udmærkede illustrationer. Det må dog nok anbefales at overveje en udskiftning af ældre, udslidte udgaver.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Lis Møller

d. 19. dec. 2018

Den er jo nok udødelig denne tårepersende historie. Og nu er den indlemmet i Gyldendals serie af udødelige ungdomsbøger i en bearbejdelse af Aage Nyman. Ved at sammenligne den med en udgave fra Ungdommens Forlag, der udkom i 1968, finder man ikke de store afvigelser i teksten, og omfanget svarer nogenlunde til hinanden. Der spørges stadig efter denne klassiker, børnebibliotekerne kan roligt supplere efter behov med denne udgave.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2020

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 21. juli 2020

Læsebearbejdede genfortællinger af to af verdenshistoriens store klassikere "Robin Hood" og "Oliver Twist" for børn mellem 10 og 12 år.

Den fredløse Robin Hood levede i 1200-tallet i Sherwood-skoven sammen med sine muntre svende. Her stjal de fra de rige og gav til de fattige. En farefuldt tilværelse, som også gav mange lystige oplevelser. Den forældreløse dreng Oliver Twist vokser op i et fattighus, hvorefter han bliver solgt til en bedemand. Han stikker af fra bedemanden og ind til London, hvor han er så uheldig at komme i kløerne på tyvekongen Fagin. Historierne fortælles i korte kapitler, som suppleres med håndtegnede illustrationer.

To fængslende genfortællinger af to klassiske romaner, som stadig er vedkommende læsning for børn og voksne.

Begge bøger er tidligere genfortalt i forskellige versioner. Maj Bylock, står bag genfortællingen af disse to bøger, som begge er blevet kortere, nyoversatte og med nye illustrationer. Vil man gerne læse flere klassikere, kan serien "Gyldendals udødelige", som er genfortalt af danske forfattere, anbefales. Eksempelvis Daniel Zimakoffs Robin Hood.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Erik Godske (skole)

d. 18. dec. 2018

Bearbejdelsen af den gamle historie fra forrige århundredes England er foretaget af Arne Herløv Petersen, der dygtigt har fortalt i et nutidigt sprog uden, at læseren misler sin fornemmelse afden tid, hvori historien foregår. Den nyligt udkomne Oliver Twist fra Gjellerup og Gad (Gads lette klassikere) er lige så let at læse, men har dog bevaret mere af bogens oprindelige tone. Samlerensudgave fra 1984 er vanskeligere at læse og holde sammen på. I den foreliggende udgave er bearbejdelsen nok gået temmelig meget ud over det oprindelige formål med bogen: at vække indignation overden engelske fattigforsorg. I dag er det bare en god og spændende historie om en dreng, der må gå så forfærdelig meget ondt igennem, før retfærdigheden sker fyldest. Let at læse, med god og tydeligtypografi, med en veltegnet forside og ellers ingen illustrationer. God til både oplæsning og selvlæsning fra omkring 4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gudrun Møller

d. 18. dec. 2018

Som den 35. bog i denne klassikerserie udgives historien om den fattige Oliver, der må gå meget ondt igennem, før hans virkelige identitet afsløres, og han kommer til ære og værdighed. Bogener i Sesams sædvanlige udstyr, forholdsvis letlæst og uden illustrationer, bortset fra forsiden af Robert Viby. I forvejen er bogen udgivet i Gyldendals udødelige og i en ny udgave af Gads letteklassikere. Denne udgave er bearbejdet af Arne Herløv Petersen til et klart og enkelt sprog, men desværre er det ikke lykkedes at bibeholde den sarkasme og skarpe tone, som findes i originalen,hvilket gør fortællingen refererende og uden dybde. Sammenlignes udgaven med den nye udgave fra Gads lette klassikere, har sidstnævnte sprogligt set bevaret stemning og miljøet bedst. Trods detteer anskaffelse dog forsvarlig, og bogen kan selvlæses fra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2003

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 9. jan. 2003

Laver man en søgning på Oliver Twist i dansk oversættelse får man et pænt stykke over et halvt hundrede poster, og langt størsteparten er bearbejdede og forkortede udgaver. Således også denne udgivelse, udgivet som blå dingo, 3. sværhedsgrad og med serietitlen Dingo klassiker. Bogen henvender sig bredt til læsere mellem 9 og 13 år. Dickens' over 400 siders roman er en meget kompleks fortælling med et meget stort persongalleri og en indfølt social indignation, og det er klart at en omskrivning til ca. 150 sider, med en tekst sat med stor typografi og mange illustrationer nødvendigvis må blive en noget fragmenteret udgave af originalen. Bent Faurbys bearbejdelse har de væsentligste episoder med, ligesom han har bibeholdt en stor del af persongalleriet. Det sidste er nok bogens svaghed, da ingen af de mange personer når rigtig ind under huden på læseren i forsøget på at få "det hele med". Mårdøn Smet har med sine illustrationer skabt en flot sammenhæng, hvor specielt farvelægningen bidrager til en fin følelsesmæssig stemning. Den seneste bearbejdelse af Oliver Twist, som er udkommet på dansk, er lavet af Maj Bylock 2001.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tage Aarup

d. 18. dec. 2018

For godt og vel et års tid siden udkom fra Carlsen if en Oliver Twist udgave i stor farveladeopsætning. Nu er Lademann ude i samme ærinde. I kæmpe-format (24x32 cm) og på 30 tospaltede siderer det lykkedes at præstere et ganske fyldigt handlingsreferat af Oliver Twist. Et referat der virker ret så kvikt, selv om det absolut ikke er skrevet i nogen læse-let stil, og især kræver det envågen læser at holde styr på det store persongalleri, som optræder i hastigt tempo. Illustrationen er den lademannske stil, der efterhånden er ret velkendt - uden rigtig at være anerkendt. Forskolebiblioteket er denne udgave af tvivlsom værdi. Teksten er for vanskelig for de børn, der ynder at læse billedbøger, og til evt. oplæsning er de udgaver af Oliver Twist vi i forvejen harstående mere velegnet. PS. Hvordan man det egentlig forholder sig med "Droit Morale" omkring disse gamle klassikere, som visse forlag så flittigt bearbejder i disse år?.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Harne (børn)

d. 18. dec. 2018

I billedbogsformat er her gengivet højdepunkterne i Dickens' roman ledsaget af farvestrålende tegninger. Teksten er så forkortet og usammenhængende, at den nærmest er uforståelig og meget sværat læse, og tegningerne er alt for kulørte og klichéprægede til at interessere. En rigtig farve-Lademann, som man roligt kan lade ligge.


Jyllands-posten

d. 22. dec. 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 22. dec. 2012


Weekendavisen

d. 21. dec. 2012

af

af

Henrik Dahl

d. 21. dec. 2012


Information

d. 14. dec. 2012

af

af

Tue Andersen Nexø

d. 14. dec. 2012


Politiken

d. 11. nov. 2000

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 11. nov. 2000


Politiken

d. 2. sep. 1981

af

af

Harald Mogensen

d. 2. sep. 1981


Politiken

d. 14. okt. 1967

af

af

C. A. Bodelsen

d. 14. okt. 1967



Informationer og udgaver