Otto Mylleberg Madsens besværlige hjerne

Fabulerende beretning til selv- eller højtlæsning for børn fra 10 år. Ole Lund Kirkegaard skildrer samme univers, børn og skøre sjæle i små samfund på landet. Ottos hjerne, som han kalder Klump, taler til ham og blander sig i hans gøren og laden med problemer, problemer til følge. Dog ikke meget større end dem, hans opfinderiver og glæde over nye idéer og tandhjul afføder. Ottos onkel Gudmund er på én gang skræmmebillede og redningsmand med sin sindssygdom med stemmer og forfølgelsesvanvid. Fornuftigvis tyer Otto til ham da det hele trækker sammen omkring ham, og Benny og Ole truer med at tæve ham til remoulade. Teksten er spækket med anekdoter, enten tilbageblik for Otto eller skrøner, Klump fortæller, jeg tror de vil tage kegler for de er sjove. Men alvor og værdighed er der i skildringen af Ottos og hans families frygt for sindssyge og af onkel Gudmunds reelle symptomer. Sproget er gedigent og nutidigt, handlingsmættet og spækket med dialog. Søren Jessen har selv tegnet 30 gange i bogen, det vil blive værdsat. Hidtil har Søren Jessen skrevet prosa og billedbøger for yngre børn.

Læs hele vurderingen

Barok og morsom bog med alvorlige undertoner. En dag opdager Otto, at en indre stemme begynder at styre ham. Det viser sig at være han hjerne, der handler selvstændigt, og der opstår et skizofrentlignende forhold mellem Otto og hjernen, som han kalder Klump. Otto bliver træt af besværet, da hans liv bliver lige så rodet som faderens skrotbunker i haven. Otto opsøger sin onkel, der er indlagt på et sindssygehospital fordi også han hørte stemmer. Onklen hjælper Otto på vej mod selv at løse sit problem. Historien er på det plan alvorlig, mens det barokke og sjove kommer ind, hvor Otto laver en række vindunderligt skøre opfindelser, får fortalt fantasifulde og afsindige løgnehistorier af Klump, har problemer med skolens stupide bøller og møder de gale opfinderbrødre. En historie, der kan læses på flere planer. Den kan selvlæses fra 4./5. klasse og vil her nok mest være en sjov og barok historie. Den kan læses højt, hvor en snak bagefter kan grave i historiens dybere og alvorligere plan. Bogen er sat i åben sats med store typer og ret let at læse. Indimellem er der stregtegninger af forfatteren af nogle af bogens situationer. Omslaget viser Otto midt i faderens skrotbunke, hvor han forbavset kigger på sin hjerne, som han står med i hænderne.

Læs hele vurderingen