Hovedpersonen er en kvinde i 50'erne. Hun er mor og har stadig selv sin mor, selvom om hun lige så stille er ved at miste hende til alderdom. For alle, det er et emne man før eller siden vil stifte bekendtskab med og være nødt til at forholde sig til.
Fortælleren er en kvinde i starten af 50'erne, hun er mor og har et nært forhold til sin egen mor. Stille og roligt glider moderen længere og længere væk. Det ses ikke tydeligt først og hovedpersonen opfatter det kun gradvist, men alarmklokkerne begynder at ringe. I starten ikke så tit og ikke så højt, efterhånden sker det oftere og styrken intensiveres. Hendes mor er blevet gammel, hun er ved at miste hende. Dette fører til tanker og refleksioner over livet, hendes eget og moderens. Romanen var indstillet til Nordisk råds litteraturpris 2015.
En rørende og relevant bog om det at miste en af sine forældre, i dette tilfælde en mor, til alderdommen og dødens ubarmhjertige klør. Om det at miste gradvist og se sin mor sygne hen og stadig være mor men ikke være det på samme måde. Tanker, refleksioner om livet og om det at være nødt til at forholde sig til, at det uundgåelige sker og man mister sine forældre til sidst.
Minder om Mors gaverSå højt var du elsket pga. demens og Så højt var du elsket pga. sorgen over at misteMinder om Mors gaver pga. demens og pga. sorgen over at miste.