Bøger / skønlitteratur / roman

På rejse med Lawrence


Beskrivelse


Gådefuld fortælling om Iben der tager ud på en drømmeagtig rejse fra Jerusalem til Amman i selskab med den afdøde T.E. Lawrence (Lawrence of Arabia) for at mødes med sin mand og se liget af deres datter Sofie der som soldat i Irak er blevet dræbt af en vejsidebombe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2013

af

af

Grethe Lorentzen

d. 18. mar. 2013

En gådefuld fortælling om en mytisk indre rejse mod en forløsning af sorgen over tabet af en datter. For en læserskare, der værdsætter en roman, der i et åndeløst, lyrisk sprog spinder læseren ind i sit sære univers.

Trolle (f. 1962) er tidligere sygeplejerske, nu forfatter. I denne tredje roman møder vi Iben i Jerusalem, et stadie på rejsen til i Amman at forenes med husbonden Adam, der har mistet den ene arm, og datteren Sofie, der brændte op, da en vejsidebombe sprang i Irak. Hun bliver i Jerusalem introduceret til Lawrence (alias Lawrence of Arabia), som har fået til opgave at bringe hende sikkert frem. Sideløbende med den ydre virkelighed er Iben på sin egen indre drømmeagtige odyssé med den mytiske Lawrence, som hun er betaget af. Først til slut afsløres, at Iben har en psykose som værn mod sorgen. Det er en gådefuld og symbolladet roman, med drømmeagtige sekvenser, metaforer, henvisninger til historiske og mytologiske personer og terrorisme i nutiden. En drømmeagtig roman i et sprog, som kræver nærvær og indlevelse af læseren. Trolle har tidligere udgivet Første indtryk : franske fornægtelser og andre fristelser, 2006, og Stedfortræder, 2005.

Peter Kali Handkes En forvinterhistorie er nok den, der kommer nærmest på Trolles gådefulde, lyriske univers.

En gådefuld, åndeløst lyrisk smuk, men krævende læseoplevelse for de sprogligt kræsne læsere, om en mors mystiske og mytiske rejse mod forløsning af sorg over datteren Sofie, der døde som soldat i Irak.