Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pigen fra Troldehøj


Beskrivelse


En flok troldeunger bor sammen med en gammel troldkvinde og troldehøvdingen, Mons, i Troldehøj. Mons fortæller troldeungerne uhyggelige historier om de farlige mennesker. Men er det nu menneskerne, der er de onde?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 28. mar. 2014

Ny højtlæsningsbog om trolde, der altid har været fascinerende væsener. Bogen er lidt uhyggelig og meget spændende, så man skal nok være 5 år for at få den læst højt. Ældre børn kan få stor fornøjelse af at læse den selv. Bogen er helt igennem lækker med kraftige sider, smukke tegninger og en flot indbinding. Forsiden er mørk, men appetitvækkende.

Thomsen kendes fra mange børnebøger af den ene og den anden slags. Her er endnu en fin og gennemarbejdet bog. Seks troldeunger, en gammel troldkvinde og troldehøvdingen, Mons, bor sammen i Troldehøj. Mons fortæller troldeungerne uhyggelige historier om menneskene. Hvordan de æder børn og andre ting, der ikke passer. Troldeungerne finder ud af, at menneskene slet ikke er onde, da troldeungen Trunte, der senere viser sig at være et menneske, en dag går i en dyrefælde. Et menneskepar hjælper Trunte fri, og de små trolde får øjnene op for, at det er Mons, der i virkeligheden er den slemme, og så er der en kamp, der skal kæmpes. Det er en historie med spænding, eventyr og en tilpas mængde uhygge. En fortælling om venskaber, sammenhold, kærlighed, verdens kontinuitet med gammelt og nyt samt kampen om det gode og det onde. Hvert kapitel indledes med en lille teaser, hvilket virker godt. Sproget er levende, og Létens fantastisk smukke, stemningsfulde illustrationer er et stort aktiv for bogen.

Denne bog er et yderst fint alternativ til andre troldebøger som fx klassiker-serien om Troldepus.

Skøn bog, som jeg håber får en fortsættelse.


litteratursiden.dk

d. 19. dec. 2014

af

af

Marion Tirsgaard

d. 19. dec. 2014

En troldepige, der opdager, at hun er et menneskebarn og en trold, der viser sit sande men slemme jeg, er essensen af denne herlige og neglebidende højtlæsningsbog Dybt inde i Monseland i Troldehøj bo...