Bøger / skønlitteratur til børn

Pilo og Bart - sammen er de EN pirat


Beskrivelse


Billedbog i en tegneserieagtig stil. Pilo og Bart er et mærkeligt makkerpar - Pilo mangler en hånd, i stedet har han en klo, og Bart mangler et øje, i stedet har han en klap. De udgør tilsammen en pirat! De får chancen for at sejle med Søde Marie og hendes pirater.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2017

af

af

Line Dalbro Schaumann

d. 16. feb. 2017

Pilo og Bart vil gerne være pirater, og da de får chancen slår de til. Billedbog for 5-9-årige.

Pilo og Bart er et mærkeligt makkerpar - Pilo mangler en hånd, i stedet har han en klo, og Bart mangler et øje, i stedet har han en klap. De udgør tilsammen en pirat! De får chancen for at sejle med Søde Marie og hendes pirater. Drengene må dog indse, at det er hårdt at være pirat, og at den kloge snyder den mindre kloge. Selvom Søde Marie bestemt ikke er så sød, som navnet lyder, lærer hun drengene retfærdighed og at gå på kompromis for at opnå sine drømme.

En sjov og fin billedbog der er opbygget i forskellige læseniveauer. De, der lige har knækket læsekoden, kan selv læse de gule tænkebobler, mens forældre eller søskende kan læse resten af teksten. Der er noget for hele familien. Illustrationerne underbygger fint historien og er holdt i en tegneserieagtig stil.

Af andre billedbøger om pirater kan bl.a. nævnes Pirater om bord!Winnie og piraterne, som er for de ældste i aldersgruppen, samt Winnie og piraterneAf andre billedbøger om pirater kan bl.a. nævnes Pirater om bord!, som er for de ældste i aldersgruppen, samt .