Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Under dækket på et sørøverskib


Beskrivelse


Billedbog. Man ser på et sørøverskib fra oven. Hver gang man vender en af de udstansede papsider, kommer man dybere ned under dækket. Til sidst har man set hele skibet og set hvad alle sørøverne foretager sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 19. aug. 2003

Emnet er sørøvere, forsiden er meget indbydende og udstansede papsider pirrer nysgerrigheden. Ingen tvivl om at denne billedbog nok skal finde sit publikum, som hovedsagelig vil være de ca. 3-6-årige drenge. Bh. kl. og 1. kl. kan også fornøje sig, men der er ikke et fagligt indhold. Kvaliteten er ok, både illustrationerne, der er i stil med Holger-bøgerne, og de kraftige, blanke sider, der kan tåle en del bladren. Man ser på et sørøverskib fra oven. Efterhånden som man vender de i alt fem udstansede blade, ser man indretning og aktiviteter fra øverste dæk og helt ned til havbunden. Det er hverdag for sørøverne, så der er ikke kamp. Der er fanger i lastrummet, men ellers er det ikke så dramatisk, og dramatikken er yderligere dæmpet ved at et par af sørøverne har bamser i køjen. Højresiderne er myldrebilleder af skibet, og på venstresiderne er en kort ret intetsigende tekst og 2-5 ting man skal finde på tegningen. Bogen føjer ikke noget afgørende nyt til den store samling myldrebilledbøger, der slides grundigt på bibliotekerne. Illustrator er kendt fra den flotte Spøgelsesskibet : med ni gyselige hologrammer (96/34). Det er en ny serie, hvor titlen Under byens tage udkommer samtidigt.



Informationer og udgaver