Billedbog der tager udgangspunkt i en metahistorie om mediet selv, altså billedbogen/bogen. Mungo får hver aften læst op af sin favoritbog om Horatio Hårfager og hans kamp mod sørøveren, Bramfrie Bill. En aften ikke mindre end 6 gange. Horatio er træt af at spille historien igennem så mange gange, og forlader bogen og flygter over i en stilfærdig bog; "På stranden" for at overnatte i ro og fred. Mungo må selv hoppe ind i sin yndlingsbog og gennemleve historien på sin måde. Det er en rapt afviklet historie om fantasiens velsignelser. Sproget er præget af action i handling og beskrivelser samt en frisfyragtig dialog. Tekst og billeder matcher hinanden. Illustrator kendes fra Smæk (2005), og tegningerne er med drøn på og action i en ret dynamisk tegnestil, hvor personerne er i en rund karikaturlignende stil. Jeg synes det er en skæg bagatel, der ligesom de omvendte eventyr leger med konventionerne. Den vil underholde børn fra 4 år, forhåbentlig også den voksne oplæser. Smukt gennemført layout og boghåndværk, det hele fungerer på egne præmisser. Forside med guldpræg signalerer gammel bog, og passer sammen med kort tekst og illustration på bagsiden til indholdet.