Bøger / faglitteratur / håndbøger

Politikens løbebog


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Motionsformen løb synes at opleve endnu en revival i øjeblikket, ikke mindst er der et voksende antal løbeklubber i Danmark. Meget brugbar som grundbog om løb som motion og fysisk træning. Oplagt for begynderen med endnu ikke snørede løbesko, og den mere erfarne med mod på lidt mere teori om løb.

2. udgave er uændret en bred tilgængelig grundbog om at løbe. I en række temamæssige artikler runder forfatteren effektivt alle de emner, jeg kan forestille mig om det at løbe. Først fortæller Nordberg, der selv er erfaren og aktiv løber om, hvad der motiverer de som løber efter andet end busser. Her citeres Rifbjerg i forordet for flg.: "Intet er så anstrengende og tilfredsstillende, som at bevæge sit legeme fremad i løb". Forfatteren fortæller om kønsmæssige forskelle, om løbets fysiologi, og om psykologi og løbeteknik. Han foreslår programmer for begyndere, erfarne, maratonløbere, og endeligt for dem man kalder "ultra-løbere". Det er erfarne løbere som end ikke har nok i maratonens 42,195 km. Bogen har desuden afsnit om supplerende motionsformer, rigtig kost og rigelig væske, om sko og løbetøj og om skader og evt. løbeproblemer. Appendiks med supplerende information om kendte løb og løbe-links.

2. udg. er næsten uændret fra 1. udg. fra 2002, indhold og sidetal er ens, men omslagsfoto og lidt bagsidetekst er dog ændret. En lignende anden titel er Gyldendals løbebog.

Velstruktureret udgangspunkt for enhver, der har lyst til løb som motion.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2002

af

af

Keld Lau Larsen

d. 18. mar. 2002

En flot udstyret og inspirerende bog, der handler om de mange gode virkninger motion har på både krop og sjæl. Det er først og fremmest løb det handler om på alle niveauer. Men målet er ikke bare at løbe stærkere. Det gælder om at finde sin eller sine motionsformer og få det bedre. Bogen er omfattende og grundig, men enkelt og kortfattet formuleret. Der er noget for både begyndere og erfarne løbere, men den er især velegnet for førstnævnte gruppe. Forfatteren er psykoterapeut og erfaren løber. Det mærkes tydeligt både i denne bog og i de mange andre bøger han har skrevet om motion. Alle aspekter af løbetræning er behandlet og dertil kommer små sideblik til alternative motionsformer som f.eks. power-walk og rulleskøjteløb. Teksten suppleres med mange gode farvefotos, tabeller og grafiske fremstillinger. Der sluttes med internetadresser, tidsskrifter som skriver om løb, litteraturliste, adressefortegnelse og et udmærket register. Der er jævnt hen kommet løbebøger, men de fleste henvender sig til bestemte grupper. Denne nye bog er bredere anlagt end de fleste.


Politiken

d. 30. mar. 2002

af

af

Susanne Bjertrup

d. 30. mar. 2002