Bøger / skønlitteratur / roman

Redburn : hans første rejse
White-Jacket eller Verden som et krigsskib


Beskrivelse


Redburn: Med udgangspunkt i fortællingen om Wellingborough Redburn, der stikker til søs og sejler mellem New York og Liverpool, beskrives datidens store sociale skel.
White-Jacket: Søfortælling om livet ombord på skibe i 1800-tallet og beretter om det brutale liv ombord på et amerikansk krigsskib som matros.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 16. okt. 2014

Søfortællinger, som er inspireret af Melvilles (1819-1891) egne sørejser som matros om bord på handelsskibe og det brutale liv på fregatten USS United States i 1800-tallet. Til læsere af de store 1800-tals klassikere og søromaner.

Wellingborough Redburn af fin, men falleret familie, stikker til søs med et handelsskib, som sejler mellem New York og Liverpool, og farer vild i Liverpool, da han forlader sig på faderens 50 år gamle rejseguide. "White-Jacket", matros på fregatten Neversink, får sit øgenavn fra den jakke, han har syet sammen af laser, og som er den eneste hvide jakke ombord. Livet på fregatten er hårdt, og der vanker prygl for den mindste forseelse.

Melville skrev store søromaner, som randt af egen erfaring som matros. Begge romaner beskriver i et flot og nutidigt sprog (og i glimrende oversættelse), et mikrokosmos, som illustrerer de store sociale skel og vilkårlig behandling, ombord og på land. "White-Jacket", som blev sendt til Senatet ved udgivelse, afstedkom lovgivning mod prygl på amerikanske skibe. Melville selv udtalte, at han skrev romanerne for pengenes skyld. Ikke desto mindre har de klassiker-status og blivende værdi.

Andre store sø-fortællinger af Melville findes i Billy Budd og Veranda-fortællingerMoby DickRedburn, men hovedværket er dog Moby Dick (Ved Flemming Chr. Nielsen) RedburnAndre store sø-fortællinger af Melville findes i Billy Budd og Veranda-fortællinger, men hovedværket er dog (Ved Flemming Chr. Nielsen) RedburnAndre store sø-fortællinger af Melville findes i Billy Budd og Veranda-fortællinger, men hovedværket er dog Moby Dick (Ved Flemming Chr. Nielsen) .


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2009

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 3. sep. 2009

Melvilles Redburn er fra 1849 men har bud til mange forskellige læsere i dag lige fra søroman- til klassiker-fans.

Herman Melville (1819-1891) er i dag anerkendt som en af litteraturens væsentlige forfattere med stor betydning for den moderne roman. Redburn udkommer her for første gang på dansk. Det er en vidunderlig fortælling om Wellingborough Redburn - en ung mand af fin men falleret familie - der stikker til søs med et handelsskib, som sejler mellem New York og Liverpool. Tilsyneladende en eventyrlig og sprudlende søroman, men lige under overfladen beskriver han indigneret de kolossale skel mellem rig og fattig. Og han fortæller om en verden i opbrud og forandring, hvor man ikke længere har pejlemærker eller anvisninger på, hvordan man finder vej i tilværelsen - forrygende morsomt beskrevet, da vor unge helt forgæves forsøger at finde rundt i Liverpool ved hjælp af sin fars 50 år gamle rejsefører. Sproget er nutidigt og levende, og Flemming Chr. Nielsens oversættelse er ganske enkelt mesterlig.

Det er femte Melville-oversættelse fra forlaget Bindslev og Flemming Chr. Nielsen, senest kom Mardi, 2007. Stor ros til forlag og oversætter, som giver os bedre adgang til Melville, der jo er bedst kendt for Moby Dick, senest på dansk 2001 (Gyldendal, 4. udg.) i Mogens Boisens oversættelse.

Klassiker, der virker nutidig og vedkommende med flot sprog. Kan læses som søroman, som social indignationsroman eller som roman om at finde vildvej i det moderne liv.


Information

d. 9. jan. 2015

af

af

Torben Brostrøm

d. 9. jan. 2015