Romanen bevæger sig på grænsen mellem genrer som gys, horror og fantasy, og den kan formidles til yngre læsere af disse genrer.
I en beboelsesejendom bor fire personer i hver sin lejlighed og med hver deres særheder. Viceværten passer på dem, men en dag er han på mystisk vis død. I første del begynder hvert afsnit med versaler som en slags forkyndelse fra en Gud eller Urmoder om verdens tilstand. Herefter får vi i de forskellige afsnit præsenteret Iris, Isabella, Patrick og Arvid. De er hver især psykisk sårbare og verden er blevet fremmed og urovækkende. Iris har isoleret sig og ser på verden gennem sit vindue. Isabella skal forestille at studere og har mange spejle i sin lejlighed. Patrick, der er en sygemeldt ambulanceredder, ser skygger og hører mærkelige lyde. Arvid er optaget af en antikforretnings porcelænsfigurer og føler sig iagttaget. I anden del begynder de at samarbejde for at opklare dødsfaldet, og der foregår mystiske ting, mens regnen falder ubønhørligt. Den er velskrevet i en tidløs stil. Forfatteren er født i 1965 og har skrevet en del science fiction noveller.
C. Weitze: Mørkets egne og Til deres dages ende er fortællinger om flere virkeligheder. Den kan også minde om Patrick Leis Tunnellen.
Romanen fungerer bedst, hvor den beskriver de fire personer, der på hver sin måde er havnet i en forvrænget virkelighedsopfattelse, men selve plottet er tyndt og usammenhængende. Den henvender sig primært til læsere af fantasy eller magisk realisme.