Prism
Katy Perry
Emneord
Anmeldelser (3)
Gaffa [online]
d. 9. maj 2014
af
af
Sohail Hassan
d. 9. maj 2014
"Vurdering: 4/6" - "Albummets kun 10 numre er overvejende ballader. Hymner om livsstyrke og det at overleve. Første single står derfor ret alene kun akkompagneret af albummets kraftfulde åbningsnummer Staring at the Sun, der kunne være en potentiel andensingle. Andet nummer Lifeline er også en af de bedste ballader på albummet og tilpas velskrevet til at kunne blive et hit. Ud over disse tre numre er de øvrige rene ballader, og det bliver noget krævende at lægge øre til Anastacias om end dybtfølte råben om tro, håb og styrke".
Jyllands-posten
d. 30. juli 2014
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 30. juli 2014
"Smerten er nærmest allestedsnærværende. Det bliver intimt pinagtigt i "I Don't Want To Be The One", der forsvinder langsomt i den ugengældte kærligheds hængedynd, men temaet er ellers at komme videre. Tilværelsen har ikke frarøvet Anastacia den vidtfavnende vokal, der kan blæse lytteren bagover som et kraftfuldt kirkeorgel. Den fængende "Stupid Little Things" og genopstandelses-balladen "Broken Wings" bør sende fans i ekstase".
Berlingske tidende
d. 12. maj 2014
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 12. maj 2014
"Nogen genopstandelse eller genfødsel er det nu ikke i kunstnerisk forstand. I stedet en skridsikker, men lidt farveløs blanding af generisk poprock og ballader med godt med piano med strygerfløde. »I Don't Want To Be The One« er et eksempel på det sidste, mens rockerierne tegner »Stupid Little Things«. Dét, der løfter albummet, er imidlertid Anastacias stemme. Når den altså er afspændt og går efter lavmælte, eftertænksomme stemninger. Men stemmen er også problemet. Og begge dele, forcerne og svaghederne, høres i »Dark White Girl«, hvor hun sine steder rammer en fin og følsom tone, mens hun i andre passager absolut skal synge igennem på en ret ulidelig, læderbukseagtig facon".