Bøger / skønlitteratur / digte

Rug : digte


Beskrivelse


Digte der i naturen og i menneskelivet kredser omkring de øjeblikke af nærvær og åbenhed, hvor muligheden for vækst og forvandlig er til stede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2012

af

af

Jens Hjøllund

d. 12. okt. 2012

Peter Butzback Larsens digte kan formidles til læsere, der søger en eksistentiel dimension i lyrikken frem for ironi og formeksperiment.

De store armbevægelser og vidtløftige programerklæringer skal man lede længe efter i Peter Butzback Larsens korte, titelløse digte. Karakteristisk nok gælder én af de få referencer maleren Vilhelm Hammershøi, hvis tyste, drømmende og næsten æteriske billeder har en tydelig parallel i forfatterens ønske om at rense udtrykket for al uvedkommende "støj" for at lade en flygtig stemning stå og vibrere i sit eget nærvær: "Grønne morgen/ ejer du mig nu// hvor haver hviler/og skorstene stikker// hoveder over hække// som det eneste/ der bryder." Med naturen og årstiderne som ramme fastholder digtene disse stemninger og sansninger, der peger ud i omverdenen, men ikke mindst ind i sindet og bevidstheden hos jeget som en bevægelse der pendler mellem tvivl, savn og skrøbelighed og en metafysisk-religiøs farvet oplevelse af hjemkomst, opfyldelse og forvandling.

Følsomheden og den inderlige tone i disse digte er ikke lige frem det der sætter dagsordenen i dansk poesi lige nu, men man kan finde paralleller hos fx Peter Vind Huus, David Læby og Jens Fink-Jensen.

Der er fin overensstemmelse i Peter Butzback Larsens digte mellem det enkle, rensede formsprog og evnen til at lytte og stille skarpt på øjeblikke af nærvær og åbenhed.