Rug : digte

Peter Butzback Larsens digte kan formidles til læsere, der søger en eksistentiel dimension i lyrikken frem for ironi og formeksperiment.

De store armbevægelser og vidtløftige programerklæringer skal man lede længe efter i Peter Butzback Larsens korte, titelløse digte. Karakteristisk nok gælder én af de få referencer maleren Vilhelm Hammershøi, hvis tyste, drømmende og næsten æteriske billeder har en tydelig parallel i forfatterens ønske om at rense udtrykket for al uvedkommende "støj" for at lade en flygtig stemning stå og vibrere i sit eget nærvær: "Grønne morgen/ ejer du mig nu// hvor haver hviler/og skorstene stikker// hoveder over hække// som det eneste/ der bryder." Med naturen og årstiderne som ramme fastholder digtene disse stemninger og sansninger, der peger ud i omverdenen, men ikke mindst ind i sindet og bevidstheden hos jeget som en bevægelse der pendler mellem tvivl, savn og skrøbelighed og en metafysisk-religiøs farvet oplevelse af hjemkomst, opfyldelse og forvandling.

Følsomheden og den inderlige tone i disse digte er ikke lige frem det der sætter dagsordenen i dansk poesi lige nu, men man kan finde paralleller hos fx Peter Vind Huus, David Læby og Jens Fink-Jensen.

Der er fin overensstemmelse i Peter Butzback Larsens digte mellem det enkle, rensede formsprog og evnen til at lytte og stille skarpt på øjeblikke af nærvær og åbenhed.

Læs hele vurderingen