Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sami og Ida holder eid-fest


Beskrivelse


Det er ramadan, og Sami vil faste, men det må han først, når han bliver 15 år. Efter ramadan skal Sami og hans familie holde eid-fest. Ida synes det lyder sjovt og lidt som juleaften, derfor vil hun gerne med. Hvad mon Samis familie siger til det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2016

af

af

Stine Bille

d. 8. dec. 2016

Det er Ramadan og de voksne faster i Samis familie. Når Ramadanen er slut, holder Samis familie og venner Eid-fest. Det lyder sjov og spændende, derfor vil Ida gerne med. Mon hun får lov? For 6-8-årige.

Bogen er den ottende i serien om Sami og Ida - udgivet som en "Mikro Dingo". Sami og Ida går i skole sammen. En dag vil Sami hverken spise eller drikke. Han vil faste, fordi det er Ramadan. Sami bliver sløv og træt, og sendes hjem fra skole. Næste dag fortæller han Ida, at han ikke er gammel nok til at faste. Når Ramadanen er slut, holder Sami og hans familie en stor Eid-fest. Ida synes det lyder lidt som juleaften, og vil gerne med. Sami lover, at spørge sin far. Næste dag ringer han til Ida. Teksten er trykt øverst på siderne med stor typografi, og der er en illustration på hver side. Historien har lettal 14 og lix 7.

Bogen er yderst velfortalt og gennemarbejdet. Det er en meget fin historie om venskab og forskellige kulturer og skikke. Disse temaer er altid vedkommende og her ordentligt behandlet. Illustrationerne er farverige og de giver god læsestøtte, da de følger teksten meget nøje.

I bogen Ayse midt imellemVi bor på Månevej kan man også læse om Ramadan og jul. I serien om Otto og Lea fx Vi bor på månevej, er et venskab mellem en pige og dreng ligeledes fint beskrevetI bogen Ayse midt imellem kan man også læse om Ramadan og jul. I serien om Otto og Lea fx Vi bor på månevej, er et venskab mellem en pige og dreng ligeledes fint beskrevet.