Sig hvad du vil?

Den 5. juni 1849 fik demokratiet udstedt sin fødselsattest. Grundloven gav danskerne frihed til at ytre sig under ansvar over for domstolene. Hvordan har ytringsfriheden det så i dag? Det er bogens ærinde, og den gør det flot, og med i baghovedet skal man have forfatterens grundholdning, at ytringsfrihedens største fjende overhovedet er troen på, at der kun findes én sandhed. Det er en velskrevet, veldisponeret og ind imellem provokerende bog. Hvem skal debattere i tv? Hvem sorterer læserbrevene fra i aviserne? O.m.m. Bogen starter med en historisk redegørelse – kort og flot. Går senere ind på f.eks. nazistisk propaganda trykt i Danmark, påtvungen tavshed, det ustyrlige Internet, den skjulte reklame, fatwaen mod Rushdie og til sidst pluk fra debatten om Nye danskere (1998). Her kunne der godt have været skåret i teksten. En ellers god undervisningsbog om det det i bund og grund drejer sig om: magt. Fra 8. klasse. Til sidst lidt "salt i såret". Teksten side 9 kunne godt have klaret sig uden det pornografiske postkort, og pædofil-www.-adressen s. 26 kunne man godt have undværet.

Læs hele vurderingen

I forlagets serie af undervisningsbøger udkommer her en bog om ytringsfrihed. Den kan læses af unge fra 13-14 år. Bogen er i seriens vanlige layout. Der bruges farvebilleder og citater "revet" ud af aviser. Teksten skildrer i en lidt snakkende og personligt engagerede stil mange facetter af emnet: den religiøse censur og politisk censur. Pornografiens frigivelse i Danmark beskrives. Den religiøse og politiske undertrykkelse og censur og dens konsekvenser rundt om i verden omtales. Bogen kommer også aktuelt omkring de pædofile på Internettet og kravet om begrænsninger og kontrol samt mindelunden for abortofre i Vedersø og Kurt Thorsen-sagen. Kravet om forbud mod reklamer rettet mod børn i tv behandles i forhold til skismaet mellem beskyttelse og censur. Bogen kommer vidt omkring, men at der bruges 12 sider på sagen og debatten omkring forfatterens egen bog Nye danskere (1998) finder jeg ude af proportioner. Jeg synes heller ikke forfatteren slipper særlig godt eller lødigt fra afsnittet. Det er ikke bredt debatterende, men et partsindlæg. Bagest ordliste og litteraturliste. Opgaver og små ordlister undervejs i farvede bokse.

Læs hele vurderingen