G. Durrell har et stort publikum, både blandt yndere af vittige bøger, som hans Min familie og andre dyr samt Min familie har finner, fjer og sko, og dem, der læser bøger om dyr, indenforhvilket område han har skrevet flere brillante værker. I denne samling møder vi familieaspektet i to historier om en skovtur og en skibsrejse. Desuden er der en overdådigt perfid kvinde-karikatur inovellen Kostskoleopdragelse og en herlig venden vrangen ud på den gamle seksualforsker Havelock Ellis i en anden. I Michelinmanden træder han ind på gyser-gebetet, for i samlingens længstehistorie, Indgangen, at præstere en vaskeægte, hårrejsende og fint traditionel gyser, der (måske?) er inspireret af Wilde's Dorian Greys billede. Raffineret stemningsskabende, virtuost afstemtspændingsmæssigt - den må være forudbestemt til at blive en gyser-antologi-klassiker. Noteres må det også, at i alle historierne spiller udsøgt mad- og vinkendskab og ditto glæde en betydeligrolle. Smukt, læsbart tryk, men derer et par gådefulde oversættelses-steder.