Bøger / faglitteratur til børn / myter

Sol, måne og stjerner


Beskrivelse


Myter, eventyr og ordsprog fra hele verden om himmelrummet, solen, månen og stjernerne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 1998

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 2. juli 1998

Forfatterne fokuserer på himmel - sol, måne og stjerner i denne smukke bog. Selvom vi ser den samme himmel overalt på kloden, er fortællingerne om deres tilblivelse forskellige. I denne bog er de samlet - myterne og legenderne om, hvordan himmelrummet blev dannet. Der er myter og legender fra Ægypten, Mexico, Letland, Korea, Kina, Japan, Grækenland, England, og flere er fra den oldnordiske mytologi. Samlingen er spændende sammensat. Først er himlen tema. Hvordan mennesket har brugt himlen til at navigere efter. Derefter følger om solen, månen og stjernerne. Hvordan opstod mælkevejen? Alt fortalt gennem myter og legender. Bogen er gennemillustreret med nogle smukke billeder, der på alle opslag er omkranset af kanter med guld og sølvtryk. De farverige illustrationer vil være velegnede til at arbejde med i billedkunstundervisningen, ligesom bogen kan anvendes, når man arbejder med myter og legender i danskundervisningen, og den vil være en spændende oplæsningsbog for indskolingen.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 1998

af

af

Lars Larsen

d. 2. juli 1998

En ny farvestrålende bog af Mary Hoffman og Jane Ray. Den svarer i layout og udstyr til deres forrige Sangen om jorden, 1995. Bogen er inddelt i 4 lige store kapitler om himlen, solen, månen og stjernerne. Hvert kapitel er en blanding af eventyr, myter, ordsprog og mundheld fra hele verden samt lidt faktaoplysninger. Den ordrige tekst er fornemt integreret i store illustrationer i kraftige farver, og med hyppig brug af sølv, guld og ornamenter. Der er mange spændende detaljer og de stemr, og de stemningsfyldte billeder passer fint til historierne. Bogen afsluttes med 4 sider noter om de enkelte historier. Til selvlæsning fra 11 år og velegnet til oplæsning fra 8 år.



Informationer og udgaver