I denne bog, der er den første af tre, beskæftiger Marion Zimmer Bradley sig med det antikke Troja og dens betydende mennesker i en fri genfortælling af Homer's kendte Iliaden. Ligesom ihendes tidligere udkomne Tågerne omkring Avalon fortæller hun historien set fra kvindernes synsvinkel. Hovedpersonen er Kassandra, datter af dronning Hekuba og kong Priamos af Troja. Hun ertvilling, men hendes tvillingebror, Paris, bliver sat i pleje hos hyrdefolket på Idabjerget, da det blev varslet, at han ville bringe ulykke over Troja. Kassandra har fået synske evner, og dahendes syn bringer hende i unåde, sendes hun ud til sin moster Penthesilea, amazonernes leder. Sammen med amazonerne kommer hun ud på en lang rejse, før hun igen kan vende tilbage til Troja, hvorhun bliver optaget som præstinde. Bogen er skrevet i et meget fængslende sprog med detaljeret personbeskrivelse, specielt Kassandras følelser/oplevelser, der veksler mellem hendes virkelige hverdagog de uhyggelige syner, hun har ogsom hun ikke altid forstår helt. Men også de øvrige fremtrædende personer beskrives nuanceret. Sidst i bogen er der et efterskrift, hvor oversætteren redegør forden historiske baggrund og MZB 's kilder til fortællingen. For modne læsere i 8.-10. kl. med interesse for antikkens historie.