Bøger / skønlitteratur / roman

Stinger


Beskrivelse


Sean Riever er helikopterpilot for en humanitær organisation, der fjerner landminer i Afghanistan, men opdager, at organisationen er dække for et vestligt spionagenet, som skal tilintetgøre afghanske stingermissiler. Dermed trækkes han atter ind i krigens rædsler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2000

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 22. sep. 2000

RAF-piloten Sean Riever, som blev introduceret i Sikkerhedszonen (00/01), er igen hovedperson i John Nichols anden roman på dansk. Scenen er flyttet fra den korte, intense krig ved Falklandsøerne til den permanente krig i Afghanistan. Her er Sean Riever blevet helikopterpilot for en humanitær organisation, der har til opgave at rense dyrkbare dele af landet for landminer. Men naturligvis er denne organisation et dække for et engelsk-amerikansk spionagenet, der får til opgave at finde og destruere de ca. 200 stingermissiler, som forskellige islamiske partisangrupper stadig råder over i talibanernes ustabile land. Falklandskrigens rædsler sidder stadigt så dybt i sindet hos Sean, at han gør hvad han kan for udelukkende at komme til at udføre humanitært arbejde denne gang, men forskellige uheldige sammenfald placerer ham naturligvis igen i begivenhedernes og rædslernes centrum. Nichols er selv tidligere militærpilot, og så længe helikopteren er i centrum er bogen fængende, men landkrigens og flugtens realiteter mestrer han ikke på samme måde. En barsk gennnemsnits-krigsroman: et velplanlagt plot udført uden den store kunstneriske ambition.