Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Superkræfter : på godt og ondt


Beskrivelse


Oscar og Klara møder hinanden under kiksede omstændigheder til en fest med dårlig stemning og for meget sprut. De stikker af sammen og midt i et kys på en fodboldbane bliver de ramt af lynet. Det giver dem nogle helt nye muligheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2017

af

af

Lars Larsen

d. 1. nov. 2017

Oscar og Klara møder hinanden under kiksede omstændigheder til en fest med dårlig stemning og for meget sprut. De stikker af sammen og midt i et kys på en fodboldbane bliver de ramt af lynet. Fra 14 år.

De er begge 17 år og bærer rundt på hver sin familiebaggrund. Klaras mor drikker og er ofte aggressiv, og Klara har en stor vrede i sig. Oscar er offer for mobning. Han kommer fra et hjem med kontrollerende og overbeskyttende forældre og hans store interesse er computerspil og superhelte. Så de har deres at kæmpe med, og da lynet slår ned får de pludselig helt nye muligheder. De får superkræfter. Men hvordan bruges sådan nogen bedst? De træffer et valg og bliver trukket ind i noget, der er større og farligere end de har forestillet sig.

Bogen giver en fin beskrivelse af de to hovedpersoner - den usikre Oscar og den mere modne Klara - og af hvor svært det er at håndtere de superkræfter, de har fået. Handlingen skrider langsomt frem og den bølger sig fremad mod den dramatiske slutning, der afrunder historien og samtidigt lægger op til nye historier om superhelte og kæmpekræfter.

Bogens tema minder en del om Mikael Niemis tragikomiske roman Skyd appelsinenNår hundene kommer. Jessica Schiefauer giver en anderledes barsk skildring af kærlighed, hadforbrydelser og voldens konsekvenser i Når hundene kommerBogens tema minder en del om Mikael Niemis tragikomiske roman Skyd appelsinen. Jessica Schiefauer giver en anderledes barsk skildring af kærlighed, hadforbrydelser og voldens konsekvenser i .



Informationer og udgaver