Det er de to russiske brødres anden sf-roman på dansk. Originaludgaven er fra 1964. Ligesom den første Sneglespor kan denne læses som en politisk allegori om det godes kamp imod tyranni ogdiktatur, bl.a. stalinisme og fascisme. Guderne er agenter fra Jorden, som sendes ud til fjerne planeter for at hjælpe menneskene ud af de middelalderlige tilstande, som hersker der. Det eragenterne forbudt at blande sig i begivenhederne, de er kun observatører, som bereder jorden. Denne passivitet er netop hovedproblemet for en af agenterne, Don Rumata, ansat ved kongens hof, hvorden virkelige magt ligger ved Don Ræba, takket være hans grå hær. På trods af forskellige intriger lykkes det for Rumata at undgå at blive dræbt. Der bryder nye oprør frem, som vælter det gråstyre, men kun for at give plads for et andet diktatur, ledet også af Don Ræba og de sorte munke: Den Hellige Orden. Bogen er skrevet som en rammefortælling, hvor der i start og slutning fortællesom nogle af agenterne og devirkninger, som opholdet i Arkarnar har haft på dem. Sproget i bogen er meget symbolsk og stilen filosofisk, og da jeg under læsningen måtte have fremmedordbogen fremmange gange, er det nok ikke en bog, som vil få en stor læserskare. Men fascinerende - det er den.