Oe er en af det moderne Japans væsentligste forfattere (Nobelprisen 1994). Oe er i forvejen repræsenteret på dansk med væsentlige værker som Lær os at vokse fra vort vanvid og En privat sag, men den hermed foreliggende roman må nok betragtes som hans hovedværk, og den kompletterer billedet af Oe. Det er oprøret, der primært tematiseres i romanen, det fejlslagne studenteroprør i 1960, spejlet i et oprør hundrede år før i en provins, og igen spejlet i et oprør, der finder sted i romanens tid omkring 1965. Men romanen er også jegfortællerens vej ud af en alvorlig indre krise med en vens groteske selvmord og et ægteskab præget af sorgen over et dybt retarderet barn, hustruens alkoholisme og hans egen tiltagende apati. Romanen starter i næsten stilstand præget af fortællerens optagethed af sanseindtryk, der skildres både tæt og malende, men den vider sig så ud mod det mere handlingsorienterede, efterhånden som begivenhederne får tag i fortælleren, og perspektiverne i oprørene, der også implicerer fortællerens slægt og ikke mindst en bror, der dør i det sidste oprør, bliver klare og får betydning også for en måske lysere fremtid. Tætvævet, fremragende, også som indblik i japansk bevidsthed.