Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tinka og den stædige pony


Beskrivelse


9-årige Tinka bor på landet med en masse dyr. Hun rider, men har ingen hest. Derfor er glæden stor, da hun får ponyen Sveske.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ulla Møller

2008

For 8-9-årige hestepiger der har knækket læsekoden og som vil sætte pris på at læse en serie "rigtige" bøger om en pige og hendes hest.

Serien om den stædige pony er i høj grad baseret på på forfatterens egne barndomsoplevelser i Vermont i 1970'erne. En tryg bardom som enebarn med dyr og egen pony. Det er en sød, men gammeldags og traditionel serie om den 9-årige Tinka og hendes særdeles menneskelige pony Sveske. Første bog fortæller, hvordan hest og pige lærer hinanden at kende og bliver trygge ved hinanden. Bogen slutter med et lille faktaafsnit om shetlandsponyer. Anden bog er historien om, hvordan de to mod alle odds vinder ridestævnet, i tredje del foler Tinkas mors hest, Tinka og Sveske føler sig lidt oversete, og Tinka iværksætter en redningsaktion for en familie af mosegrise. I fjerde del er de to venner på ridelejr, hvor de møder nye venner blandt heste og mennesker. Bøgerne er lette at læse med mange hovedsætninger, grundtonen er stilfærdig, og de har et nostalgisk præg der understreges af typografi og illustrationer i en brunlig farve. Der er to illustratorer, men forskellen på tegningerne er hårfin og uden betydning for helhedsindtrykket.

Bøgerne henvender sig til de yngste hestepiger og har samme målgruppe som serien om den hestetossede prinsesse.

En lidt gammeldags serie om en pige og hendes hest. Bøgerne vil blive lånt ud på emnet, men de tilføjer ikke genren noget nyt, og selv om mange piger sluger alt hvad der lugter af hest er serien nok en smule kedelig.