Bøger / skønlitteratur til børn

Toya flytter - gennem ørken og bjerge


Beskrivelse


Billedbog. Toya bor i Mongoliet med sine brødre, deres forældre og alle deres dyr. De er nomader, og flytter sig med alle deres ting og dyr når årstiderne skifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2018

af

af

Therese Bjerre Ekman

d. 6. aug. 2018

Toya er fra en nomadefamilie i Mongoliet. Man følger familien, mens de pakker alle deres ting sammen og flytter med alle dyrene hen til et godt sted at tilbringe sommeren. Billedbog fra 5 år.

Toya, hendes brødre og deres forældre bor i en jurte på de mongolske sletter. De har får, geder, kameler, heste og en hund og lever et traditionelt liv, hvor man flytter sig med alle dyrene, når årstidernes skiften byder det. Man ser hvordan de forbereder sig og følger deres rejse gennem mange landskaber og i al slags vejr. Til sidst når de frem til et sted ved en sø, hvor de skal bo sommeren over. Bogen er illustreret med store tegninger, der dækker begge sider i hvert opslag. Forfatter og illustrator kommer selv fra Mongoliet, og det er deres første bog på dansk.

Det er en enkel og ukompliceret historie - familien oplever strabadser i form af ørkensol og tordenvejr, og de møder også nogle ulve - men det hele er hurtigt overstået, og de har det hele tiden godt. De mennesker de møder er venlige og gæstfri, og familierne hjælper hinanden. Tegningerne lægger sig op ad traditionel kunst fra den del af verden, og man får et indblik i en traditionel levevis.

Drengen i Taigaen er for samme målgruppe, men har mere tekst og problematiserer levevilkårene. Desuden er den illustreret med fotos.