Debutroman, oversat fra svensk, skrevet af en journalist og en af de bedste bøger jeg har læst i meget lang tid. Den rammer lige ned i debatten om nydanskere, tørklæder, ghettoer og indvandrerkriminalitet. Det er lige før den burde være pligtlæsning for alle, der har en mening i den diskussion, der tilsyneladende aldrig ophører. I punktnedslag følger vi en gruppe børn/unge mennesker, der bor i et typisk forstadskvarter med indvandrere, enlige mødre, psykisk syge og andre der er socialt svage. De har de samme problemer som alle andre teenagere, med vennerne, med gruppen og med kærligheden. Som helt små skelner de ikke mellem oprindelsessted og sprog, men jo ældre de bliver, tager de fordomme med hjemmefra. Fordomme som mange af os har på et eller andet plan, og som man som læser tvinges til lige at give en ekstra tanke. I bogen findes også den velmenende med de rigtige meninger, den ligeså velmenende nationalist, og så alle de der "bare" lever i miljøet. Som ikke kan se det eksotiske i den etniske grønthandler på hjørnet og alle de forskellige madlugte. Det kan lyde som bogen er lidt trist og politisk korrekt, men det er den langt fra. Der er både humor, ironi og en skånselsløs kritik af vores firkantede forestillinger og fordomme. Læs den og få en god oplevelse.