Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Verdens sejeste


Beskrivelse


Karla går ud i skoven. Hun mener, hun er den sejeste pige i verden. I en hytte møder hun nogle virkelig seje. En trold, en drage, en brandmand og mange flere. Hvem er så den mest seje?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2003

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 26. maj 2003

Forfatterens fjerde bog i serien Carlsen zebra. Som de andre en historie langt fra hverdagen, her med et solidt stænk af humor. Bogen er til læsetræning fra 8-9 år for de børn, som har overstået de indledende faser i læseindlæringen. Karla har en kontrovers med sin mor og bliver sendt ud til afkøling. Hun hugger nogle æbler og oplever sig som verdens sejeste pige. Oplevelsen får hende til at gå ud i skoven, hvor hun finder en hytte befolket af de sejeste i verden - den sejeste cowboy, trold, brandmand, drage m.fl. Hun bliver selvfølgelig opdaget, men får markeret sig i selskabet som verdens sejeste pige. De mange seje går så i gang med at afgøre, hvem der er den absolut sejeste og Karla vinder næsten, for pludselig står mor i døren og hun er den sejeste, der får styr på situationen med sit "har-du-nu-husket-at-rydde-op-blik". Historien er måske ikke helt overbevisende, men der er god sammenhæng mellem de mange sort/hvide illustrationer og teksten, ligesom sætningsopbygningen er tilrettelagt med få ledsætninger. Forsiden er i farver og præsenterer de seje hovedpersoner uden af afsløre meget af bogens egentlige indhold.