Så er den 60-årige Viggo Vampyr her for tredie gang - denne blandt vore yngste læsere så populære figur. Viggo, der kan forvandle sig til en flagermus og Hugo, der kan gøre sig usynlig,erbl.m.a. i byen sammen. De ender i en cirkus, hvor Viggo bliver engageret som klovn og skal skydes ud af en kanon. Senere skal han for at vinde 1000 kr. ride på et temmelig umuligt æsel. Viggo ogHugo gør flittigt brug af deres magiske evner til undren men også megen morskab for publikum - og for bogens læsere. Målgruppen er elever fra 2. klasse. De vil nyde den meget lidt bloddryppendevampyrhistorie, og de vil kunne klare teksten, der er læsepædagogisk bearbejdet af Hanne Christiansen. Der er tænkt på et alderssvarende ordforråd og en sætningsopbygning bestående af få ord.Teksten er sat i verslignende afsnit og med en åben letlæselig typografi. Bogens layout er tiltalende og med en appetitvækkende forside tegnet af Werner Wejp-Olsen. De morsomme farvestrålendeillustrationer inde i bogen svarerpræcist til en tekst og et indhold fuld af humør og skøre påhit. Bogen vil blive læst lige så flittigt som Viggo-bøgerne, nr. 1 og nr. 2.