Cellen : dagbogsdigte

Digtsamlingen består af 83 selvbiografiske dagbogsdigte, ét for hver dag i en periode af en kvindes liv, hvor hun holder ferie på Malta efter flere års sygdom og operationer. Centralt iskildringen står hendes angst og bevidstheden om døden. I periferien befinder sig hendes tvillingedøtre på fem år, manden, moderen, havet og naturen. Digtene er klaustrofobiske i deres centreren omangsten og om den skyldfølelse, der følger med afmagten over ikke at kunne opfylde kravene fra familien. Piller og sprøjter gør hende fremmedgjort over for naturen og mennesker. Et dagligt programmed vandre- og svømmeture opløser efterhånden dele af depressionen. Hun søger en genfødelse og samhørigheden med en moder- og frugtbarheds-gudinde hjælper tankerne ud af det stadig selvcentrerede.Universet bliver større, hun opdager naturen og starter en langsom tilnærmelse til kærligheden og til sin familie. I nogle få digte afbrydes den stadige kredsen om angsten af tanker om myter,ritualer, historie ogsymboler. Slutningen foregøgler ikke den store udfrielse, kvinden er stadig kun tøvende på vej mod en helbredelse. Det er prosadigte, der ikke udmærker sig ved de storekunstneriske eksperimenter, men de fungerer som brugsdigte for alle de læsere, der kan genkende oplevelsen af angst og selvhad.

Læs hele vurderingen