Vidste du at der er en lang række fordele forbundet med at holde sig fysisk aktiv igennem sin graviditet - og at det faktisk ikke er spor farligt, tvært imod? Bogen er både til dig, der er nybegynder og til dig, der er vant til at træne.
Mette Lyngholm er uddannet personlig træner og giver i sin bog forslag til, hvordan du kan holde dig i form under din graviditet. Mange gravide er urolige for at fysisk træning kan komplicere graviditeten og skade fostret, men det forholder sig faktisk helt omvendt; undersøgelser viser at aktive, gravide kvinder, oplever færre graviditetsgener, som fx rygsmerter og ødemer, reducerer riskoen for at udvikle graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning, og er bedre i stand til at føde naturligt og uden komplikationer. I bogen finder du træningsprogrammer til 1., 2. og 3. trimester. Hver øvelse er illustreret med et farvefoto, og med mulighed for at tilpasse øvelsen til dit niveau; nybegynder, øvet eller erfaren. Efterfølgende gode råd om kost, den sidste tid op til fødslen, forfatterens egen fødselshistorie og træningsskemaer.
Fin og overskuelig træningsbog, der vil være en god støtte til de, der ønsker at være i form under graviditet og fødsel. Flot layout med god luft på siderne, store, klare billeder og tydelige vejledninger.
I Fitness for gravideTræn dig til en bedre fødsel finder du flere træningsprogrammer, og i Træn dig til en bedre fødsel finder du inspiration til at holde dig i god gravid-form med andre motionsformer, fx løb og aerobicI Fitness for gravide finder du flere træningsprogrammer, og i finder du inspiration til at holde dig i god gravid-form med andre motionsformer, fx løb og aerobic.