Belejringen af Troja kommer i 3. del til sin tragiske afslutning. Under kampene bliver de fleste af de store helte dræbt - i Bradleys version er det Kassandra, Paris' tvillingesøster, derfælder Achilles (som her fremstår som en vanvittig dræbermaskine). Bag det synlige handlingsforløb fornemmer Kassandra kampen mellem guderne, som i sidste ende afgør byens skæbne, og deresuforståelige vilkårlighed får hende efterhånden til at afskrive dem helt. Aeneas og Kassandra har et hemmeligt kærlighedsforhold, men efter Trojas fald bliver hun Agamemnons krigsbytte. EfterAgamemnons død er Kassandra fri, og bogen slutter med at hun drager mod vest for at grundlægge en ny by baseret på kvindelige værdier. Efter 2. binds relative tomgang er der nu mere fremdrift ihistorien, som fungerer bedst, når dens personer er i bevægelse. Serien som helhed minder meget om Tågerne omkring Avalon, blot er sceneriet denne gang - så storladent som en Hollywood-film -antikkens Lilleasien: under kamphandlingerog kærlighedsintriger, beskrevet med stor detaljerigdom, ligger som det egentlige tema overgangen fra de gamle matriarkater til mandsdominerede samfund ogdo. gudehierarkier. God fantasy-underholdning for voksne og unge. Seriens forsider er udformet som murfresker.