Dorte Karrebæk behøver ingen nærmere præsentation som billedkunstner - hun er elsket og respekteret for sit originale billedsprog. Her viser Karrebæk, at hun er lige så sprudlende og utraditionel i sit sproglige udtryk. Mesterjægeren ligner ikke ret mange andre børnefortællinger. Den er fuldstændig grotesk og bobler af en fortælleglæde uden grænser. Alt kan ske - og det gør det. En jæger tager sin nyfødte søn med ud i naturen for at lære ham livet at kende. Her bliver han byttet bort for en menneskelignende hunkat. Det er i længden ikke let at skjule, at "drengen" både er et dyr og en pige - så alt går galt, og manden fortryder sit bytte. Havde det ikke været nemmere at beholde drengebarnet end denne vilde, uforståelige teenage-kat? Historien er endnu mere rablende end det her er antydet. Den kredser om begreber som arv og miljø, men er mere end noget andet en vildt skæg og dybt original røverhistorie. Sproget er særdeles krævende - begreberne bliver ikke serveret med ske, der skal koncentration og eftertænksomhed til, hvis man skal have det fulde udbytte. Illustrationerne er uimodståelige - papirfladen styres mesterligt med stregtegninger der både er svimlende ornamenter og humoristiske fortællinger der igen og igen tilføjer historien nye elementer. Historien er sjov allerede fra 4-5 års alderen, men mest velegnet fra skolealderen. Også for voksne.