En noget tung billedbog om et emne, der er meget abstrakt for målgruppens 5-7-årige, omend om et emne med en stabil efterspørgsel. Konstrueret er den fornemmelse, man sidder med efter læsningen, for børn tænker ikke i den slags baner, som Amanda og hendes storebror Tom her siges at gøre - her er tale om en lærebog om tidsbegreber forklædt som billedbog med middellang tekst. Vi følger Amanda gennem en dag, der giver hende anledning til at fundere og forelægge sin bror, sine hjemmearbejdende forældre og siden sine bedsteforældre en række tidsrelaterede spørgsmål. Vi møder talemåder ("Tiden er løbet fra mig") og situationer, hvor tiden føles lang eller kort, tid i menneskelig målestok, tid målt i generationer, urtid og folks tidsfornemmelse dengang. Bogen er af sydtysk oprindelse, bedsteforældrene ligner oldeforældre og tilgangen til emnet fornemmes på udebane i en dansk sammenhæng. Far og mor har ikke tid til at bygge hule, storebror Tom har tid og lyst til at lege, men så skal det være med racerbanen. Amanda får hans bog om hulemennesker til gengæld for en bil. Siden besøger Amanda sine bedsteforældre, som har tid til den leg og den snak, de voksne hjemme ikke når. De fejrer en opdigtet formoders fødselsdag med hjemmebagt lagkage og besøg i hulen af mor, far og Tom. Tegnestilen minder om en anden bog om tid, Klokken er mange fra 2004, nærværende dog uden ur.